Drama og IM-norm i Aarhus

Lørdag blev endnu en dramatisk dag på kontoret for deltagere og tilskuere ved GM-turneringen i Aarhus. Kampen om placeringer og eventuelle normer var ved at tilspidse, og oveni fik vi et flot prestigeopgør mellem nr. 1 og 3 på det danske OL-hold: Jesper Thybo (5/7) mod den førende Bjørn Møller Ochsner (5½/7).

Desværre gik dagens tryllerier ud over Bjørn.
I gamle dage ville sådan et rent dansk topopgør med stor sandsynlighed have endt med en hurtig remis. Men ikke her. Partiet blev en flot og spændende, modtaget dronninggambit med en assymmetrisk D-fløj og halvåbne linjer til begge parter. inden Thybo i sikker stil fik byttet en del træ af, givet Bjørn en svag dobbeltbonde på f-linjen og plantet to ondsindede tårne på 7. række. Flot gevinst til Thybo, som nu har 6/8 og mangler en lille remis i morgen for sin anden GM-norm. Bjørn skal vinde i morgen mod Kotronias for at score sin norm.

.

Tredje GM-normkandidat var jo unge Jonas, som var oppe mod ratingfavoritten Dmitrij Kollars, og det startede med en sicilianer – og fem træk efter serverede Hvid er (afslået) springeroffer. Vild dynamik, men desværre så Kollars hele tiden længst og nettede hele pointet. Øv!
I morgen skal Jonas op mod førende Thybo på 6/8, mens Kollars med dsgens gevinst efterhånden har spillet sig helt op i toppen med 5½. Han skal op mod Jens Ove i morgen.

.

Sidste skanderborger i aktion var Filip, der fik fornøjelsen af den anden af de to uheldige, græske GM’er, Grivas. Filip havde ikke startet godt, og efter fem runder havde jeg selv helt afskrevet hans chancer for en IM-norm. Men heldigvis kan man tage fejl, for gevinsten i dag var tredje pind i træk, og med 4½/8 har ungersvenden scoret en IM-norm én runde før slut. Imponerende.

.

Dagens stilling ses HER, og partierne kan genopleves på Chess24.
Førende Thybo (6) skal søndag møde Jonas (5), mens Bjørn (5½) skal op mod Kotronias, som indtil videre har æret en flink pointleverandør til de danske spillere. Filip (4½) kan spille sig helt op med en gevinst mod Zumsande, der ligesom grækerne nok helst vil glemme turneringen hurtigst muligt.


Skriv et svar