Virusbøvl, braklægning og Kandidatturneringen

Som man kan læse andetsteds, er det danske skakliv lagt 100 % brak pga. en lille, rådden virus ved navn Corona. Faktisk skal man have sovet godt i timen, hvis ikke man har opdaget, at hele Danmark er lagt vandret for blot et par dage siden.

Men for de meget skaktrængende er der håb på underholdningsfronten, for i næste uge starter den afsluttende kamp om retten til at udfordre Magnus Carlsen her til november.

Oprindelig var de otte deltagere, som skal spille 14 runder (dobbelrundigt):

  • Caruana (USA)
  • Ding (Kina)
  • Wang (Kina)
  • Grischuk (Rusland)
  • Nepo…. (Rusland)
  • Alekseenko (Rusland)
  • Giri (Holland)
  • Radjabov (Azerb.)

For et par uger siden meddelte Teimur Radjabov så, at han ikke ville spille pga. Corona, så franske Maxime V-L får den ledige plads på rating. Så mabgler det bare, at han går hen og vinder – ligesom det danske fodboldlandshold i 92, der vandt uden at være kvalificeret 🙂

Favoritter? Caruana og Ding ifølge rating, og jeg tror selv mest på Caruana. Alternativt Ding, men for begge gælder det vel, at de kun meget sjældent taber. Det samme med Magnus, og så risikerer vi igen-igen en VM-match med lutter remiser. 14 denne gang i stedet for 12, men alligevel…. Det vil være bedre for underholdningen, vis slagsbroderen Grischuk eller MVL vinder, men det tror jeg mindre på.

Mandag er der åbningsceremoni, og første runde spilles tirsdag d. 17. indtil 3. april kl. 12 dansk tid. Det foregår i Yekatarinenburg, Rusland, så det lokale tidspunkt må være fire timer foran – altså kl. 16. Når vi skifter til sommertid i slutningen af marts, starter de kl. 13 dansk tid.

Partierne i første runde kan følges live på Chess24.

Hele turneringens hjemmeside findes hos FIDE.

Views All Time
Views All Time
1137
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer