Tirsdag d. 20. okt.: Fejring af vores nye danmarksmester!!

De, der har fulgt bare en lille smule med i den seneste uges skaklige medier, vil vide, at Danmarksmesterskabet i Skak 2020 lige er afsluttet, og at det blev en gevaldig fest for Skanderborg Skakklub. Ikke nok med at 25-årige stormester Mads Andersen fortjent vandt titlen, de øvrige tre skanderborgere i DM-klassen fik også sat sig flotte spor.

Bjørn Møller Ochsner spillede også en superflot turnering og besatte andenpladsen plus scorede en stormesternorm. Kun 16-årige Jonas Bjerre fik en fin placering midt i det stærke felt, og debutanten Nikolai Brondt klarede sig langt bedre end forventet og høstede turneringens største ratinggevinst. “Ikke så ringe endda”, vil de mest skeptiske jyder nok sige.

Den slags skal fejres og helst med bravour, så Skanderborg Skakklub har hermed fornøjelsen af at invitere til officiel fejring af alle fire brikkrigere

Tirsdag d. 20. oktober kl. 18.30-19.15
i klubbens lokaler
Sygehusvej 7, Skanderborg

Alle er velkomne (også gæster), og formand Torkild har truet med at medbring et par flasker af “noget passende” til en passende skål for de flotte resultater.

Det betyder samtidig, at starten på aftenens klubturnering skubbes en lille time, men hvor ofte sker det, at klubben kan fejre en tredobbelt, individuel danmarksmester?

Så mød op, og vær med til at fejre de flotte resultater. Det bliver godt, gør det 🙂

Views All Time
Views All Time
380
Views Today
Views Today
2
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer