Chess House-status efter syv runder

Filip Boe ved sidste års pokalturnering.

Det går fortsat fremragende for vores to ungersvende i Chess House’s GM-turnering. Med 5/7 ligger Jonas p.t. på en udelt tredjeplads efter Thybo og Grigorian med 5½ hver, og som nr. 4 finder vi Filip med 4½.

Det kunne endda have set en del anderledes ud, for torsdag var en af to dage med dobbeltrunder, og i eftermiddagsrunden havde Filip som sort den førende Thybo ude i et gevaldigt stormvejr. Hvid startede bedst, men efterhånden fik sort overtaget, og Thybo var i tovene. Desværre måtte vor mand tage til takke med en halv.

Jonas vandt i samme, 6. runde ret overbevisende mod Martin Haubro, og i 7. ventede så…… Filip. Det blev (naturligvis) remis.

Normer? Med et par relativt lavtratede kvinder i feltet skal der desværre scores tårnhøjt for at lave en GM-norm, og ifølge Filips far (Mads Boe) kræves følgende: GM 7, IM 5.5, WGM 4.5 og WIM 3.5. Det er desværre svært at lave 2½ points på to runder, så ingen danske normer denne gang.

Til gengæld har den førende tysker Spartak Grigorian vist sig som et ret slagkraftigt bekendtskab. Han sled sig som dagens sidste til et helt point mod schweizisk-rumænske Lena Georgescu og deler føringen med Thybo. Grigorian er ubetitlet lige nu, men det varer ikke længe. Han kan ikke undgå IM-normen, og med 1½/2 kan han ligefrem score en GM’er.

Torsdagens partier (og de andre) findes på Chess24.

Stillingen er her.

DSUs rundenyheder. De kan være svære at finde fra forsiden af DSUs nye og meget rodede hjemmeside, men med lidt dribleri går det. Blandt skribenterne er den altid underholdende John Rendboe.

Views All Time
Views All Time
630
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer