Airthings Finale

Finalisten Tejmur Radjabov (t.v.) fra Azerbaidjan i god snak med landsmanden Shakhriar Mamedyarov; Novi Sad 2016.

Alle klogeåger havde jo nok regnet med, at finalematcherne i Airthings skulle stå mellem hurtigskak-eksperter som Carlsen, Nakamura eller måske Nepo, men sådan skulle det ikke gå. Dagens finalister var nemlig et rent Kaukasusopgør mellem Aronian (Armenien) og come-back-kid Radjabov (Azerbaidjan). Begge verdensklasse, men ikke oplagte finalister – endda med den krølle, at de to lande for få måneder siden var i krig over området Nagorno-Karabakh. Den slags går heldigvis oftest hen over hovedet på skakeliten, og tak for det.

Dages finale var den første af to matcher à fire partier (som de øvrige knock-outs), dvs. 2½ for en vundet match, og de tre første partier mellem Aronian og Radjabov endte alle med remiser, uden at nogen af spillerne havde haft vindende fordel på noget tidspunkt.

4. og sidste parti ændrede dette. Aronian lavede en bøf i 24. træk som hvid, og Radjabov rystede ikke på hånden, men førte gevinsten sikkert i mål. Første match gik til Azerbaidjan, og i morgen kl. 15 starter 2. match.

Dagens 3.-4.-plads-match heller ikke, da det var nykomlingen Dubov mod franske MVL. Men spændende skulle det blive, især for Dubov, der vandt de første to og bare skulle have en remis for at vinde. Det skete bare ikke, for Vacher-Lagrave vandt de næste to flot, så opgøret endte uafgjort. Tjek HER.

Link til 3.-4.-plads-matchen mellem Dobov og MVL.

Til de, som kan tage norsk TV, er der pletvist kompetent gennemgang af partierne plus en masse løs snak på NRK1 fra 14.45 og en ny runde kl. 17. De glade nordmænd havde i sterten svært ved at acceptere, at der ikke var norsk deltagelse i finalen. Det er heller ikke rimeligt….. 🙂

Views All Time
Views All Time
553
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer