Lærdom på nettet

I disse spillefri tider er det godt, at der er alternative ressourcer og adspredelser udi skaklig retning. Man kunne måske starte med at stave sig igennem alle de mere eller mindre glemte bøger på de hjemlige boghylder.

På computerfronten kan vi jo deltage lidt mere aktivt på chess.com, lichess.org eller an af de mange andre platforme og gennem slærmen få behovet for at sætte andre mat dækket i en eller anden grad. Men søreme om ikke også der findes masser af fornuftig lærdom ude i cyberspace.

Et af de seneste skud YouTube-baseret lærdom er danske GM Sune Berg Hansen, der for meget nylig er begyndt at lægge små strategiske sager op. En af dem er om Karlsbad-opstillingen i D-gambit, som enkelte nørder måske vil huske fra seneste Klaus Berg-session. Dér fortæller han lidt om stillingens forcer fra hvid og sort side samt slutter af med et enkelt parti – hvor VM Petrosjan vinder som sort over GM Bobotsov. Netop Karlsbad ses næsten altid kun fra hvids side, så det er fint at vise de sorte ressourcer.

Videoen kører således på de mere overordnede, strategiske planer snarere end en masse kedlige varianter – lige det, som mange af vores egne medlemmer synes er så fint ved fx Klaus Bergs undervisning.

Naturligvis kompenserer YouTube hverken for vores hyggelige klubliv eller Vibekes dejlige hjemmebag, men det lugter da lidt af fisk

Tjek VIDEOEN, og klik “Subscribe” for at abonnere = få info, når der kommer nyt fra den berg hansenske side.

Views All Time
Views All Time
903
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer