Tata Steel 10. rd.

Anish Giri – Radoslaw Wojtasjek i 10. rd. Giri vandt og er nu alene i spidsen. I baggrunden Caruana. Foto fra turneringens hjemmeside.

Målstregen begynder at nærme sig for de 14 spillere, og gårsdagens 10. runde var den fjerdesidste af de 13. runder og tilmed en af de mere gevinstfyldte. Hele tre af slagsen ud af de seks partier, men kun ét, der involverede førertrioen.

Helten var Anish Giri, der profiterede af polakken Wojtasjeks grove fejl i en ret lige stilling. Giri tog gaven med begge hænder, klaskede hårdt på h7 med et tårn og glædede sig over den snarlige mat. Hele pointet gled ned i hollænderens allerede godt fulde skattekiste.
.

Dagens prestigeopgør: Caruana-Carlsen.
Foto fra turneringens hjemmeside.

.
Caruana havde chancen for at følge med, men modstanderen hed Magnus Carlsen, og partiet kom aldrig over remisgrænsen. Heller ikke Firouzja kunne mod Grandelius skubbe partiet i nærheden af en gevinst, så den førende Giri har et lille halvt point ned til de to andre forfølgere.

Unge Esipenko tilsluttede sig de to ved i et kompliceret midtspil at udmanøvrere spanske Anton Guijarro og sluttede seancen med et afgørende angreb. Flot og effektivt.
.

MVL (t.v.) scorede turneringens første hele med en gevinst mod tyske Donchenko. Foto fra turneringens hjemmeside.

.
Dagens sidste gevinst stod MVL for mod tyske Donchenko. MVL fører som bekendt den afbrudte kandidatturnering på deling med Nepo, men her i Tata er det mildest talt gået skidt, og 10. rundes pind var hans første hele point i turneringen. Det tog endda 57 træk i et D+3b vs D+2B slutspil at få modstanderen til at fejle, så hele pointet kunne blive fransk.
.

Alle partier er på Chess24

Turneringens hjemmeside

Link til turneringstabellen (tre runder tilbage)

Foto-galleri

DSU’s side med bl.a. alle tidligere vindere af den traditionsrige turnering

.
I morgen har Giri sort mod VM Carlsen. Carlsen kan ikke nå førstepladsen, men han har noget at skulle bevise. Firouzja og Caruana tørner sammen i et decideret topopgør, mens Esipenko er lidt lettere spændt for mod ex-junior-VM Aryan Tari. Spilstart kl. 14.

Views All Time
Views All Time
484
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer