Jonas på 50 % efter 10 runder

.
Det går ikke så tosset endda med unge Jonas i den meget profilerede Julius Bär superjuniorturnering. 20 af de allerstærkeste juniorer i hele verden spiller fire delturneringer hen over året (rapid-format, alle-mod-alle), og de otte bedste ryger ud i en knockout-fase om yderligere $40.000. Ret vildt.

Opbygning og plan har jeg beskrevet i den tidligere artikel om turneringen her på sitet, og efter de første fem runder i Polgar Challenge havde Jonas 2½/5. Det startede ellers flot med en gevinst over indiske Gukesh, men derefter kom to nuller, en pind og en halv. 2½/5 var ca. som ELO havde forudsagt.

Andendagen startede med et stort slag mod den topseedede uzbeker , Nodirbek Abdusattorov. Det var naturligvis af stor interesse, og de to head coaches, Judit Polgar og Vlad. Kramnik, diskuterede det ivrigt med masser af bidrag fra Gelfand. Lidt af et kommentatorteam.

Selve partiet? Jonas spillede frisk siciliansk, men uzbekeren stod bedst det meste af tiden. På et tidspunkt førte han med to bønder, men tabte den ene igen, og ved 53. træk havde Jonas en forceret remis med Txb4. Kommentatorteamet var på FB ikke tilfreds med juniorernes slutspilskundskaber, og Jonas måtte ned. Øv. Se partiet her.

De næste fire partier gav 2½, og med 5/10 ligger Jonas midt i feltet inden 11. runde i morgen. Feltet føres af Praggnanandhaa med 8½, mens Chris Yoo og Abdusattorov har 8/10 hver. Næste runde startes lørdag kl. 16.

.
Trænere og spillere på de to hold ses HER.

Info på Chess24 om turneringen.

Judit Polgars videointro på FaceBook.

skak.dk har også en fin artikel om Jonas’ deltagelse.

DR.DK har sgu noget om Jonas i Julius Bär.

Første artikel om turneringen her på sitet.

Lørdagens partier (3. dagen).

.
******************

.
Efterspil: 3. cyklus à fem partier (rd. 11-15) blev Jonas’ bedste. Et forventet tab til den indiske turbo Praggnanandhaa blev rigeligt kompenseret med 3½/4 i resten af lørdagens partier, så vor mand med 8½/15 nu er lige over 50 % i det skrappe selskab (15. rd. her).

Samme Pragg har i øvrigt været aldeles suveræn. Tabte i 1. runde, men til og med 14. runde havde han kun smidt yderligere to halve. I 15. kom der mere spænding, da tyske Vincent Keymer fik skovlen under inderen. Tjek her.

16. runde starter i dag søndag kl. 16. Jonas har sort mod en amerikansk kineser (Awonder Liang), som indtil videre har scoret 11/15 på en fjerdeplads.

Views All Time
Views All Time
571
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer