Filip Boe slået ud af European Hybrid

Sammen med Martin Haubro, Jesper Thyboe og adskillige superfolk var Filip Boe blevet inviteret til den store European Hybrid World Cup Qualifier, hvor man spiller knockout-format over to klassiske partier (2t + 30 sek. hver til hele partiet). I tilfælde af uafgjort ville man spille videre i rapid og til sidst armageddon for at finde en afgørelse. De i alt 288 spillere spiller fra 24-29 maj, og Top 36 kvalificerer til 2021 World Cup. Dertil spiller de en schweizerturnering om præmiepengene.

Filips første modstander i knockouten blev den stærke russer, GM Anton Demchenko (2599!), som ikke overraskende viste sig som en lidt for stor mundfuld for Filip Boe. Men sejren blev ikke så let, som ratingforskellen burde forudsige, for begge klassiske partier blev remis (flot!). Og søreme om ikke Filip vandt det første tie-break-parti og var derved kun en enkelt remis fra en yderst overraskende sejr.

Det skete desværre ikke, for først måtte Filip ned i andet tiebreak-parti, og som sort i armageddon måtte vor helt ned. Holdt “kun” balancen i 42 træk, hvorefter en slem fejl blev afgørende. Men godt spillet af vor unge mand.

Samme exit-skæbne overgik Thybo og Haubro. Især Thybo må have grund til at være muggen, da han blev slået af en ung og tilmed slemt underratet tyrker, IM Deniz Ozen, efter armageddon.

DSU har et fint, langt referat med bl.a. Filips beretning. Tjek HER.

Views All Time
Views All Time
134
Views Today
Views Today
1