World Cup news + update

Ganske vist røg vor helt, Mads Andersen, ud allerede i første runde, men Danmark (og Skanderborg) er alligevel repræsenteret ved World Cup i Sochi. Unge Rasmus Svane fra Lübeck er jo dansk statsborger, men skakligt spiller han for Tyskland og optræder endda også på vores Ligahold, når ikke corona gør livet vanskeligt for alle os fysiske brikflyttere.

I WC mødte Rasmus i første runde den egyptiske GM Essam El Gindy, som let og elegant blev ekspederet ud med 2-0. Anden runde hed menuen Ivan Cheparinov, som udover at være en stærk GM nok er bedst kendt som Topalovs sekundant i de år, da han var supergod – fx verdensmester.

Og det forsætter godt for unge Rasmus, for han vandt første i dag og skal så “bare” holde en halv som sort i morgen fredag. Torsdagens parti ses HER, og fredagens kan følges samme sted.

Chiles Pablo Salinas Herrera, som jo var lidt slem mod Mads, er i anden runde kommet i menneskehænder mod den 200 ELO hæjere placerede, russiske super-GM Svidler, og det slap han ikke godt fra. Han holdt balancen fint i 30+ træk, men så kom fejlene, og Svidler viste ingen nåde.

Anen runde er i øvrigt dér, hvor de allerstørste kanoner træder ind – fx Giri, Aronian, Vallejo-Pons og, nåh ja, Carlsen. De fleste af pingerne vandt over deres lavere ratede modstandere. Carlsen mod GM Sasa Martinovic.

Svenske Nils Grandelius er efterhånden nået så højt op (2670), at han også fik en oversidder i første. Han mødte Akobian i første parti i anden runde, og det blev remis. Scroll op og ned i “træet”, og du finder alle partierne.

.
**************************************************
.

Update: Den gik desværre ikke for Rasmus Svane, men Cheparinov skulle helt ud i armageddon, før den unge dansk-tysker var slået ud. Først skulle bulgareren vinde 2. parti, og det skete desværre. Derfra hed det rapid, som gav fire remiser, inden de to spillere gik til blitzen. Søreme om ikke Rasmus vandt første som sort og skulle “bare” holde remis i andet blitzparti som hvid.

Men, øv, anden matchbold endte også skidt efter en afgørende, hvid fejl i 54. træk, og så var det armageddon. 5 min. til hvid og 4 til sort, som så til gengæld kunne nøjes med remis. Tredje matchbold, men heller ikke den gik Rasmus’ vej. Synd, men godt kømpet. Det var den eneste af alle matcher, der kørte helt ud.. Slutstillingen var faktisk eneste gang i den lange match, hvor Rasmus var bagud 🙁

Alle de andre resultater ses ved at scrolle op og ned i “træet” hos Chess24. Carlsen vandt 2-0, mens det var mere overraskende, at Aronian (stadig med armensk flag) tabte til en 24-årig australier. Også Jakovenko røg ud, og Firouzja og Lenier Dominguez tabte begge til hver sin uzbeker. Tjek selv.

DSU’s startrapport fra turneringen.

Og lidt fra ChessBase.com.

Knock-out-træet ifølge ChessBase. Mere overskueligt end rodet på Chess24. Kør musen hen over for at se matchens resultat. Desværre kan man så ikke som Chess24 klikke på de enkelte resultater og få partierne.

Views All Time
Views All Time
729
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer