SMUK-Skak GM 4. runde

Nikolai V. Pedersen havde den førende Sabino Brunello ude i tovene, men uden at kunne lande hele pointet.

.
De rød-hvide spillede sort! Øh? Jo, i hvert fald hvis man ser på farverne i flagene, for parringerne i 4. runde ville det således, at de tre danskere og de to polakker alle spillede sort, mens de ikke-rød-hvide alle spillede hvid. Geek-talk 🙂

Anyway, det blev atter en kamprunde med tre gevinster og en, der burde have været det. Det var Nikolai, som var oppe mod en velspillende Brunello – som sort endda, men det generede ikke vor mand. Fra en (vistnok) ret normal nimzoinder havnede de i et midtspil, hvor hvid af uransagelige grunde nægtede at rokere. Straffen kom omkring træk 17, hvor sort via et ubehageligt pres mod en bundet, hvid springer på e2. Ifølge Chess24 en gevinststilling. Nikolai fandt desværre ikke vej gennem moradset, og de delte. ½-½.

Bjørn havde en tilsvarende hård opgave som sort mod den anden fra førertrioen: Yuri S. Det blev det eneste af rundens partier, der aldrig kom over remisgrænsen. Remis efter 32 træk, så hurra for Sofiareglen og ½-½. Vi har nu haft total seks remiser i 20 partier, og der er i den grad til at leve med.
.

Den ungarske GM Gabor Nagy undgik at sætte Filip Boe pat.

Tredje “sorte” dansker var Filip, der var oppe mod GM Gabor Nagy, og det gik rigtig fint lige indtil 23. – Sg6. Et megafremstød e4-e5 i centrum nærmest tvang Filip til et officersoffer for et par bønder, og i slutfasen havde han L mod S+L+h-bonde. Det var “den gale randbonde”, så der var vel håb om fusk og især pat med den hvide komge skruet fast på h8, men den ungarske GM lod sig ikke ryste. 1-0.

Vore polske venner havde ikke deres bedste dag. Julia A. var oppe mod den tredje mand i førerbolden, Frederik Svane, som (igen) viste særdeles fine takter og igen vandt overbevisende. Allerede i træk 23 havde han to merbønder – endda forbundne fribønder, og hajen slap ikke taget i byttet. Sikker gevinst til Frederik, som nu har 3½/4. GM-normen er efter sigende 6½, så 3/5 er kravet i resten af turneringen. Vel ikke urealistisk, som den unge dansk-tysker spiller for tiden. Faktisk er Frederik ikke en gang IM, men FM, så selv IM-normen kan være interessant, om end kravet på 1/5 i resten af turneringen virker en kende uambitiøst, som han spiller for tiden. Go for the big one!
.

Igr Janik; tabte til den ellers pointløse Phillip Lindgren. Alt kan ske i SMUK-Skak.

.
I femte parti var Julias gemal, Igor Janik, som sort oppe mod turneringens hiftidige bundprop, Phillip Lindgren, men det blev slet ikke nogen problemfri walkover. Polakken glemte i træk 38 at gøre noget ved etn bundet springer på g5, tabte offceren og sprællede de næste mange træk forgæves med D vs. D+L, indtil dameafbytning ikke kunne undgås. Så kom Phillip på tavlen, og familien Janik-Antolak drog hjem til Formand Torkild med to nuller.
.

Sabino B.Nikolai V. P.½-½
Frederik Sv.Julia Antolak1-0
Gabor Nagy Filip Boe O.1-0
Phillip L. Igor Janik1-0
Yuri S. Bjørn M. O.½-½

.
I spidsen for turneringen finder vi Frederik Svane alene med 3½ foran Sabino Brunello og Yuri S. med hver 3 og Gabor Nagy med 2½. Filip er bedste danske statsborger med 2.

Tjek Turneringstabellen.

.
Alle partier fra i dag og alle andre dage kan følges på:

LiveChessCloud

Liveskak.dk

Chess24

.
I morgen onsdag ser verden således ud:

Bjørn M. O.Sabino B.
Nikolai V. P.Frederik Sv.
Filip Boe O.Phillip L.
Julia AntolakGabor Nagy
Igor JanikYuri S.

.
Start kl. 17, og alle partier kan følges gennem linksene ovenfor.

Views All Time
Views All Time
478
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer