SMUK-Skak GM 5. runde

Bjørn Møller Ochsner leverede en superpræstation i 5. runde og nedspillede effektivt Sabino Brunello.

.
Spillerne har nu krydset halvvejsmærket, og for femte runde i træk blev tilskuerne vidne til god kampskak.

Bjørn har jo haft en noget kedelig start på turneringen med kort rokade, men 1½ pt. i runde 3 og 4 må have lunet, og helt godt blev det i dag, da han med sin formentlig bedste indsats i SMUK-Skak fik skovlen under den joviale italiener Brunello. fordel blev større og til sidst stor nok til gevinst, så Brunello opgav inden den helt store massakre. Flot spil af hvid og 1-0.

Nikolai V. P. har også oplevet en del sten på vejen i starten, har stabiliseret spillet med et par remiser og sad i dagens 5. runde overfor den førende Frederik Svane. Set udefra blev det et af turneringens fredeligste partier. Rimeligt lukket bondestruktur, materieltt lige, og partiet kom vist aldrig over remisgrænsen. ½-½.
.

Boe Olsen: Missede en god gevinstchance mod Phillip Lindgren.

.
Filip Boe startede jo som lyn og torden med 2/2 for siden at komme ned på jorden med 0/2. Her i 5. hed modstanderen så Phillip Lindgren – match of the filips/phillips(!), og vor mand kom klart bedst ud af starthullerne. Allerede efter 10 træk var han på 1 ifølge Klipfisken, og få træk efter var fordelen vokset til mellem +2 og +3 = gevinst. Desværre ikke nogen let og ukompliceret gevinst, men en, der krævede en masse præcise træk. Filip fandt en del, men ikke alle, så lige så stille og umærkeligt forduftede den hvide fordel som dug for tropesolen, og efter 53 træk tog de to unge spillere remis. Lidt surt for Filip, som havde virkelig gode chancer. ½-½.

Det polske par Julia Antolak og Igor Janik have en kedelig dag i går, de de begge fik slemme klø som sort. Det skulle der gøres noget ved, men med to solide GM’er, Gabor Nagy og Yuri S., på den anden side af de to brætter var det ikke så let endda.
.

Vores erfarne chefdommer, Claus Marcussen fra Fredericia, har indtil videre været behageligt arbejdsløs.

.
Julias dag blev ikke meget bedre. En sicilianer tillod sort et par aggressive fremstød i centrum, men stillingen var stadig lige – i hvert fald indtil træk 17, hvor sort havde fremtryllet et flot og ekspansivt bondecentrum. Stillingen var ifølge Stockfish stadig i balance, men den så nu lettere ud for sort. En serie afbytninger transmogriffede positionsfordelen om til en lille materiel fordel i form af løberparret mod tårn. Igen ingen gevinst, men det var rarere at være sort. Først omkring træk 35 havde ungareren tryllet fordelen stor nok, og han slap ikke igen. 66 træk og 0-1.
.

Webtroldmand Jesper Dalberg får lidt flydende vitaminer.

.

Bjørn M. O.Sabino B.1-0
Nikolai V. P.Frederik Sv.½-½
Filip Boe O.Phillip L.½-½
Julia AntolakGabor Nagy0-1
Igor JanikYuri S.0-1

Tjek Turneringstabellen.

.
Alle partier fra i dag og alle andre dage kan følges på:

LiveChessCloud

Liveskak.dk

Chess24

.

6. runde torsdag starter (igen) kl. 17. Den ser sådan ud:
.

Sabino B.Frederik Sv.
Bjørn M. O.Igor Janik
Phillip L.Julia Antolak
Gabor NagyNikolai V. P.
Yuri S.Filip Boe O.

LiveChessCloud

Liveskak.dk

Chess24

Views All Time
Views All Time
450
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer