Jonas Bjerre til EM i Reykjavik + 2 x update

Screendump fra partiet Butenandt-Bjerre; EM 1.rd.
Klik på billedet for at få en større (og især læsbar) udgave.

.
Sensommerens store, individuelle skakshow i Europa er det individuelle EM, som i år er slået sammen med Reykjavik Open. Det holdes fra 26. aug. til 5. sept. i år i Reykjavik, Island, og præmiesummen på €100.000 har lokket bl.a. de ambitiøse danske supertalenter Jonas Bjerre og Jesper Thybo. Også den rutinerede IM Jakob Sylvan og Mikkel Manosri Jakobsen er med plus et par noget mindre kendte danskere (Jens Gade og T. Nielsen) meget længere nede. 183 deltagere i alt i feltet, som toppes af Gawain Jones og David Navara.

Naturligvis kan man følge med over Chess24, men på mystisk vis mener arrangørerne, at vi skal se andet end de 40 første brætter. De andre er ikke interessante nok, og sgu om deres partier overhovedet er til at finde – hverken på Chess24 eller turneringens officielle hjemmeside. Ikke en gang resultaterne. Der kan islændingene godt nok lære meget af den velsmurte maskine, der for en uge siden hed SMUK-Skak.

Heldigvis vandt både Thybo og Bjerre, så allerede i 2. rd. kan vi se dem live i Chess24 mod hver sin 2400-mand. Rundestart kl. 15 islandsk tid = kl. 17 dansk tid. Brug linket i bunden af artiklen.

Vil du se alle partier fra 1. rd., kan det ske gennem de tilgængelige pgn-filer. Dem lægger islændingene op på hjemmesiden dagen efter runden, så ad den vej kan man kigge på alle partierne – ikke kun de øverste 40 brætter. Hent dem via turnerings hjemmeside (under MEDIA og PGN), og åbn pgn-filen med ChessBase eller gratisprogrammet Arena (link nederst i artiklen).

Alternativt har du de to gevinster her. Jonas skulle anstrenge sig i hele 17 træk, inden en 2036-mand var behørigt slagtet, mens Thybo skulle over 40 træk i en sjov kongeinder med en rigtig stik-af hvid konge. Døm selv. Er diagrammer og træk ulæselige pga. størrelsen, så klik på diagrammet, og det burde komme i original tilstand.
.

Screendump fra partiet Thybo-Mai; EM 1.rd.
Klik på billedet for at få en større (og især læsbar) udgave.

.

Runder og program

Chess24

Arena download-side

Skak.dk-artikel

.
******************* UPDATE *******************
.

Både Jonas og Thybo vandt deres partier i 2. runde og har nu begge 2/2. Jonas får i 3. runde den tvivlsomme fornøjelse af den topseedede englænder Gawain Jones (2684) som sort, mens Thybo med de hvide skal op mod ungarereren Viktor Erdos (2614). Det biver næppe ved de 100 % 🙂

Sylvan har 1/2 og skal også op mod den islandske GM Johann Hjartarson, mens Manosru er hægtet af med ½/2 og får en mere spiselig modstander i form af en 2000-hollænder.

Følg med fra lørdag kl.17 jysk tid på Chess24.

.
******************* UPDATE 2 *******************
.

Både Jonas og Thybo holdt balancen mod deres stærke modstandere. Thybo skulle kun slås i 18 træk, mens Jonas var på en større opgave mod den topseedede Gawain Jones. Men mere end remis fik den gevinstsøgende englænder ikke ud af det.

7 spillere har nu max 3/3 foran 19 med 2½/3, deriblandt de to danske semi-juniorer.

Søndagens parringer er ikke offentliggjort, men de starter kl. 17 jysk tid som de fleste af runderne. Tjek partierne på Chess24.

Views All Time
Views All Time
503
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer