Fortsat succes i Nordatlanten + update

.
Det går fortsat ikke så ringe endda for 17-årige Jonas Bjerre oppe i det islandske. Som tidligere skrevet er Reykjavik Open udvidet til også at være det individuelle EM, og Jonas vandt de første to partier (ét let, ét noget sværere). I 3. runde stod den topseedede englænder Gawain Jones på menuen, endda med Jonas som sort. Og selv det gik fint. Partiet kom vist aldrig over remisgrænsen, så Jonas nu havde 2½/3. Tjek partiet HER.

I 4. havde Jonas hvis mod den stærke tyrkiske 2600+-mand Yilmaz, og her var det vor mand, der gennem hele partiet havde en lille fordel. Bare ikke noget, der kunne vindes, så de enedes om en deling.

Så status er p.t. 3/4 og en placering langt oppe i den fine ende af feltet. Der, hvor det er rigtig sjovt. Det 183 m/k store felt føres af armeneren Hovhannisyan, der som den eneste har 4/4. Derpå følger 12 spillere med 3½, deriblandt Gabor Nagy, som vi jo husker fra en glimrende indsats i SMUK-Skak 2021. Derefter kommer en stor bunke på 17 spillere på 3 points, og dér finder vi Jonas.

Jesper Thybo er den anden danske topspiller og startede som Jonas med 1-1-½, men snublede så i 4. og har nu “kun” 2½. Men der er mange runder endnu.

Hvem de to skal møde i 5. rd., vides ikke, men man kan vel gå ud fra, at Jonas møder endnu en mand med et alt for højt ratingtal. Det får vi sikkert at vide i morgen mandag. Som altid spilstart kl. 15 islandsk tid = kl. 17 jysk tid.

Info her:

www.reykjavikopen.com

Jonas-Yildiz

Fotos fra 3. rd.

.
************************** UPDATE **************************
.

Det blev amerikaneren Daniel Fridman, der fik fornøjelsen af Jonas i 5. rd., men mere end en ret ubesværet halv til hver blev det ikke til.

Thybo fik igen skruen i vandet og slog islandske Gretarsson med ret voldelige midler og er som Jonas også oppe på 3½. That’s the way to go.

Der er ikke flere maksimummer tilbage i turneringen, efter at den førende armener, Hovhannisyan tabte til Rauf Mamedov fra nabolandet Aserbaidjan. Et rigtigt arvefjendeopgør, hvor de to spillere har haft mulighed for at diskutere de to landes omstridte Nagorno Karabakh undervejs. Eller også vandt Aserbaidjan bare – som også udenfor brættet.

Føringen på 4½/5 deles af tre spillere foran 12 med 4/5 og så bl.a. Jonas og Thybo med 3½/5. Hvem de forskellige skal spille mod i morgen, må vi stadig ikke få at vide. Mystisk holdning, men man vil måske forhindre spillerne i at forberede sig. Det ved arrangørerne nok selv.

Views All Time
Views All Time
431
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer