Hold-EM, 6. rd.: DK-Belgien 2½-1½

Endelig lidt stolpe ind – og så alligevel ikke, for det kunne sagtens være gået meget bedre for Hansens drenge end de 2½-1½, det nu blev.

Dagens slagkraftige helt var Jonas, som uden problemer fik børstet den tyrkiske plet as sig og lod det gå ud over en ganske sagesløs belgisk 2400-mand. Det så super let ud, da de hvide officerer maste gennem de sorte forsvarsværker i først centrum og siden kongefløjen. Meget overbevisende.

Det var det egentlig også, da holdkaptajn Sunes i tredje forsøg kom på tavlen – endda med en hel pind. Ganske overbevisende hvidt centrumsgennembrud og kapitulation ved udsigt til slemme materialetab, og så var Danmark foran 2-0. Ikke dårligt.

Allan Stig sørgede uden mange svinkeærinder for den vindende halve, og så havde Thybo på toppen vel styr på sagerne, så det blev 3-1. Måske. Dvs. han holdt balancen perfekt til træk 62 i et meget ubalanceret slutspil, hvor han som sort havde L + S + B mod hvids L + 3B. En fribonde gav hvid en lille fordel, og en sort fejl gjorde fejlen vindende øv, altså, og fem træk senere opgav Danmark.

Tjek alle dagens partier HER.

Sune Bergs daglige analysevideo er HER.
.

Unge Firouzja vandt (sgu) igen og har nu 5½/6. Han skal i fredagens match (Frankrig-Georgien) op mod den kreative Bahadur Jobava. En gevinst skulle efter sigende skubbe den unge, iranske franskmands live-ELO lige over 2800.

Danmarks fredagsmodstander hedder Tjekkiet med David Navarra (2699) på toppen. Sune har sat sig selv af igen, så det bliver igen Mads, der får fornøjelsen af mesteren. Mads fortalte for noget tid siden, at han syntes det var klart mest spændende at møde de allerstærkeste. Well, Navarra er godt deroppe af, så go get him!

Thybo, Jonas og Allan møder alle 2500+ folk. Spilstart i dag kl. 15. Følg med HER.

Views All Time
Views All Time
51
Views Today
Views Today
1
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer