Jonas Bjerre vandt DM i hurtigskak med 7/7

En nybagt danmarksmester sammen med meget unge August Jalving, der vandt gruppen under 1900.
Foto: Ellen Fredericia Nilssen.

.
……….. og endda med klub- og landsholdskammerat Mads Andersen som flot toer.

Årets DM blev afholdt i Hvidovre i løbet af den nys forgangne weekend, og bedst som man skulle tro, at den evigt ratingsultne Jonas var blevet en smule mæt efter fantomturen i Slovenien, fortsatte han sgu sin uhæmmede hærgen ved DM i hurtigskak.

Feltet fejlede absolut ikke noget med seks mand over 2400, men det forhindrede ikke Jonas i at rydde bordet og vinde alle partier. Vigtigst var det indbyrdes parti mod Mads i 3. runde, men også topseedede Jonny Hector, Jesper Thybo og Aref Vasli måtte ned, alle som én. Meget overlegent.

Bortset fra det ene nederlag mod Jonas viste Mads Andersen også, at der er masser af skakvitaminer tilbage i ham. 6/6 i de øvrige partier taler et tydeligt sprog, og altså dobbelt guld-sølv til Skanderborg. Fraregnet de to hurtigløberes indbyrdes opgør, kan man lidt frækt konstatere: Skanderborg vs. resten af eliten: 12-0!

Komplette tabeller ses HÉR. Bemærk, at Jonas er gledet ind med “kun” 2434, da man ikke er kørt efter ELO, men dansk hurtigskakrating. Og dér er han lidt bagud. Efter turneringen 2475, men han er stadig groft underratet. Det tager tid, det skidt.

Views All Time
Views All Time
502
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer