Carlsen – Nepomniachtchi: 1-0 !!

Slutstillingen i det (indtil videre) længste VM-parti ever.
Den tidligere rekord var på 124 træk: en pat fra 5. mp. fra
Karpov-Korchnoi i Baguio 1978.

.
Så skete det! Efter fem ret korrekte remiser blev der omsider scoret i den verserende VM-match, og det blev endda den regerende mester, der satte det første dødbringende stød ind.

Matchen var ellers startet som lyn og torden med et par ganske spændende og kampfulde remiser. Især 2. parti viste to meget gevinstsøgende spillere, hvor Nepo som sort havde rigtigt gode gevinstchancer i et skarpt midtspil, men ikke førte fordelen i mål. I slutspillet havde Carlsen endda en vis, men desværre en ret ubrugelig fordel. Den var i hvert fald ikke stor nok til en gevinst.

De tre næste partier lignede i åbningerne de to første. Med Carlsen som sort (1. + 3. + 5.) blev der spillet spansk; hvid, og med Nepo som hvid (2. + 4.) havnede man i russisk. Desværre med 3., 4. og 5. noget mindre dramatiske end 1. og især 2. Fem remiser gav endda Carlsen en kedelig rekord: 19 remispartier (full-time) i træk i VM-matcher: De sidste to fra Carlsen-Karjakin + Carlsen-Caruanas (12) og nu fem ekstra.

I dag kom så 6. parti, og søreme om ikke vi fandt en vinder: Carlsen som igen-igen demonstrerede sit enorme overblik i slutspil. Han afveg sit 1. e4 og gik tilbage til en gammel favorit: catalansk. Det gav intet stort i åbningen eller midtspillet, men manden er jo en sand ironman i udholdenhed på brættet og kan vride points ud af en sten, og langsomt fik man afviklet til et slutspil.

Carlsen ofrede damen for to tårne, så han havde 2T + S mod D + L. Derpå ofrede han en kvalitet (T mod L), og langt over træk 100 havde han en teoretisk gevinst med T + S + 2B vs. D, og søreme om ikke gevinststillingen blev forvandlet præcist til et helt point. Tjek videoen fra Chess24, da Nepo opgav. God sportsånd og no hard feelings. Hwa’ fa’n. Nepo har også været Carlsens sekundant i en tidligere VM-match 😊.

Hele partiet tog 136 træk(!). Det længste skakparti i nogen VM-match ever. Først i træk 122 siger Stockfish en “pæn fordel” og omkring 130 var fordelen vindende. Nyd marathonløbet HÉR.

Den tidligere rekord var på 124 træk, da Korchnoj i et anfald af slet skjult irritation over ikke at kunne vinde det kendte løber + gale randbonde mod Karpov i Baguio City (1978) satte verdensmesteren pat. Tjek HÉR.
.

Fra pressekonferencen efter marathonpartiet.

.
Pressekonferencen lige efter det enorme parti var ret interessant med Carlsen i naturligt super humør og Nepo som en fattet og værdig udfordrer. Den finder I i Chess24’s partilink ved at gå til slutningen af videoen i højre hjørne.

Tjek Daniel Kings glimrende analyse af mammutpartiet HÉR.

Skak.dk har nu også fået noget klogt på siden.

FIDEs officielle side

.

Det er bestemt ikke alle VM-partier, der fortjener lige meget credit, men det her var et af dem.

C&N’s 5. Symfoni blev et gigantparti, som begge spillere har stor ære af. Kvalitet og drama helt på linje med Kasparovs herlige 16. parti i 85 mod Karpov eller Euwes 26. mod Alekhine i 1935, det såkaldte ‘Zaandworts Perle’. Den slags, man håber at opleve, når man ‘spilder’ en dag på at kigge skak. For pokker, det var god skak!

.

I morgen? Nepo tabte i dag, men han er slet ikke færdig. Til gengæld tvinges han nu til at komme mere frem på banen i et forsøg på udligning. Det kan kun være godt for spændingen i matchen 🙂
.

Resten af matchen spilles efter følgende skema:
.

7. parti Lørdag den 4. december
8. parti Søndag den 5. december
Fridag Mandag den 6. december
9. parti Tirsdag den 7. december
10. parti Onsdag den 8. december
FridagTorsdag den 9. december
11. parti Fredag den 10. december
12. parti Lørdag den 11. december
13. parti Søndag den 12. december
FridagMandag den 13. december
14. parti Tirsdag den 14. december
Eventuel omkampOnsdag den 15. december

.
*************** Update ***************

.
7. parti blev en ret kedelig remis i en spanier. Nok meget forventeligt, men så er det godt, at 8. kommer i morgen 🙂

Views All Time
Views All Time
439
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer