Martin Haubro ny Danmarksmester

Sidste rundes gevinst: Martin Haubro (t.v.) slår Martin Percivaldi og scorer både titel og GMnorm. Imponerende. Foto: Thomas Vestergaard.

.
Redaktionen må straks beklage de seneste runders manglende referat fra DM-turneringen i Svendborg. Det var såmænd ikke pga. manglende spænding, men fordi skriverkarlen har taget sig den frihed at stikke af til et pletvist WiFi-frit land mod syd: Albanien.

Men nu er jeg online igen – lige i tid til at få afgørelsen og målfotoet med. Hurra for det.

For at gøre en lang historie kort, så lykkedes det ikke vores unge håb, Jonas Bjerre, at hjemføre sin første individuelle DM-titel, og lige så lidt lykkedes det vores næsten lige så unge håb, Filip Boe Olsen, at score den håbede GM-norm på 6½ pt. I stedet blev Jonas med 6 p. nr. 3 efter Haubro og Thybo (hhv. 7 og 6½ p.), mens Filip med 4½ blev nr. 5-6. Der manglede lige et par points til GM-normen, men det var ikke fordi, at han ikke prøvede – især i 7. rd., da han i “broderskabsdysten” effektivt slog Jonas. Det kostede Jonas chancen for et DM, men den slags sker jo, men Jonas tog grundigt revanche ved at klaske den førende Martin Haubro i en åbningsfælde i 8. rd. og Nikolaj Borge i 9. rd.

Oppe i toppen havde alle nok regnet med, at det ville blive et parløb mellem Jesper Thybo og Jonas, men efter Thybos indbyrdes sejr i 3. rd. var den eneste “ligemand” Martin Haubro fra BMS. En stærk IM, men ligefrem dansk mester? Ja. Han tabte til Thybo i 1. rd., men lavede derefter seks pinde i træk, inden han igen måtte ned mod Jonas i 8. Skakarkæologerne gik straks i gang med at tjekke, om andre spillere nogensinde havde vundet seks på stribe, og der er faktisk ét fortilfælde: Bent Larsen i Aalborg i slut-50’erne. Det er en ok sammenligning.

6/8 og en hurtig remis ville give hans første GM-norm, men han gik sgu efter guldet med endnu en pind i 9. rd. (mod Borge) til slutscoren 7/9 uden en eneste remis. Ubesejrede Thybo var kommet på hårdere arbejde mod Bjørn Ochsner og kunne ikke få mere end remis til scoren 6½/9, og så var Haubro sgu både mester og 1/3 GM. Meget overraskende, men ganske frisk og fortjent. Manden har ganske enkelt spillet sit livs DM-turnering – ganske som Bjørn gjorde det for nogle præ-corona-år siden.
.

Jacob Sylvanvs.Filip Boe½-½
Bjørn Ochsnervs.Jesper Thybo½-½
Carsten Høivs.Lars Schandorff0-1
Nikolaj Borgevs.Jonas Bjerre0-1
Martin Haubrovs.Martin Percivaldi1-0
Resultaterne for 9. rd. ved DM 2022 i Svendborg


.

1Martin Haubro7/9
2Jesper Thybo
3Jonas Bjerre6
4Lars Schandorff5
5-6Filip Boe + Bjørn Ochsner
7Martin Percivaldi4
8-10Carsten Høi, Nikolaj Borge + Jacob Sylvan
Slutsctillingen ved DM 2022 i Svendborg

.
Alle partier fra alle runder er på Chess24

Rasmus Skytte og Mads Boes kommentarer på YouTube

Slutartikel m. billeder på skak.dk

Views All Time
Views All Time
507
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer