Mads Andersen delt toer på Island

Gukesh-Pragg, Reykjavik 2022, 9. rd.;
Hvid trækker og formøbler gevinsten i to træk.

.
Som mange sikkert har bemærket, deltager den ellers tredobbelte danmarksmester, Mads Andersen, ikke i påskens DM, og det er der en god grund til. Han har nemlig siddet på Island og dystet sammen med en masse andre gode spillere fra 117 lande i den årlige Kvika Reykjavik Open. I hvert fald så årligt det kan blive efter to års coronanedlukninger.

Og det gik ikke så ringe endda for Mads. Efter otte runder havde han 6½/8 på en delt førsteplads, og efter en hurtig remis mod den medførende hollænder, Max Warmerdam, var det bare at vente på de sidste partier. Den unge inder Pragg… havde ligeledes 6½/8, men stod i slutrunden dårligere og dårligere mod landsmanden Gukesh. Det lignede et rundt nul, lige indtil Gukesh kom i slem tidnød og satte dronningen i slag. I diagrammet kan hvid (med to midlertidige plusbønder) vinde på flere måder, men tiden trykkede, og Gukesh gik fra Stockfish’ +4 til -117 og udækkelig mat på kun et par træk. Gukesh-Pragg.

Med den noget ufortjente gevinst strøg unge Pragg ind på en solo-førsteplads foran fire spillere med hver 7/9 – deriblandt Mads. Havde Pragg som ventet tabt partiet, havde Gukesh sluttet sig til flokken med 7/9 og Pragg kun 6½.

Skak er af og til et urimeligt spil, men det rør ikke ved, at Mads’ delte andenplads er et aldeles flot og helt igennem godkendt resultat. Pointene kommer ikke let på Island. Bredden i toppen er ganske overvældende, men det tro da Fanden med de lange vinternætter……
.

Turneringens hjemmeside

Chess24

Views All Time
Views All Time
101
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave
Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer