Kandidatturneringen 9. + 10. rd.; Update

“Skæbnerunden” kan man fristes til at kalde 9. runde. På mindre wagnersk var runden turneringens sidste møde mellem Caruana og manden i udbrud, russiske Ian Nepomniachtchi, som ellers er gået i lidt af et soloudbrud. Det var også det opgør, jeg selv havde råbt op om som turneringens afgørende, og så endte det (sgu) som den eneste remis ud af dagens fire opgør:
.

Caruanavs.Nepo½-½
Radjabovvs.Nakamura1-0
Dingvs.Duda1-0
Firouzjavs.Rapport1-0
9. runde i Kandidatturneringen 2022. Hverken Firouzja, Ding eller Radjabov havde prøvet at vinde før i turneringen, så der kom lidt samling over 75 % af feltet.

.
Enten et super klimaks eller et moderat antiklimaks – lidt afhængig af, hvem man holder med. Partiet mellem de to førende, Caruana og Nepo, endte som en ret kontrolleret remis uden gevinstchancer for nogen af parterne.

Men resten af partierne fandt (sgu) en vinder, og alle sammen spillere, som fik deres første gevinst i turneringen. Radjabov, Ding og Firouzja fik alle hele pointet mod hhv. Nakamura, Duda og Rapport, så runden afklarede ikke meget i toppen, men samlede det meste af feltet. Især for Nakamura må det have været surt, da han sikkert har lugtet blod efter den fine sejr over Caruana og mindsket afstanden til de to førende. Nu er han med 50 % sendt adskillige felter bagud.

Mere curio: Det var første runde med mere end to gevinster, så fed underholdning for “tilskuerne”.
.

Nr.SpillerPointsAntal gevinster
1Nepomniachchi6,54
2Caruana5,53
3-4Nakamura4,52
3-4Ding4,51
5-7Rapport41
5-7Radjabov41
5-7Firouzja41
8Duda30
Stillingen efter 9. runde. Runden gav første gevinst til hele tre spillere, men flyttede ikke meget rundt på stillingen. Nepo ligner stadig den næste VM-udfordrer, men om Carlsen vil spille od ham, blæser i vinden.

.
Tirsdag er fridag, og så kærer toget igen onsdag med 10. runde (af 14). The end is near.

Chess24, 9. rd.

Chess24, 10. rd.
.

************** Update **************
.

Dudavs.Caruana1-0
Nepovs.Radjabov½-½
Rapportvs.Ding0-1
Nakamuravs.Firouzja1-0
10. runde i Kandidatturneringen 2022.. Det myldrer igen-igen med fine gevinster..

.
Også onsdagens 10. runde gav en mindre syndflod af gevinster. Tre styks, hvoraf den med størst betydning i toppen var Duda-Caruana. Polakken overgik sig selv og vandt kraftfuldt over den amerikanske favorit, så førende Nepo faktisk trak yderligere fra med en remis mod Radjabov.

Nakamura har altid primært været en hurtig- og lynspecialist, men ikke i denne turnering, hvor han scorede sin tredje gevinst (her mod landsmanden Caruana) til at klatre op på en delt andenplads med faldne Caruana – stadig 1½ point efter den førende russer, Nepo.

Endelig lykkedes det topseedede Ding at komme i gear som sort og fik nedlagt ungarske Rapport i et slutspil med uligefravede løbere. Gevinst for anden dag i streg, og det bragte omsider Ding op på den delte andenplads på 1½ points afstand af the top dog, Nepo.

Nepo ligner mere og mere den nye udfordrer til Carlsens trone. Han er som den eneste i feltet hidtil ubesejret og har fra starten lignet udfordreren i 2023, hvilket dog efterlader flere pivåbne spørgsmål: Er det i disse putinske tider politisk korrekt at have en russisk verdensmester? Kan FIDE smide Nepo ud – og det med en russisk præsident for verdensforbundet? Vil en ny FIDE-præsidentkandidatkoalition mellem Andrii Baryshpolets og Peter Heine i præsidentkontoret rykke på det? Og vil Carlsen overhovedet spille én gang til mod Nepo? Vi er lidt tilbage til spekulationerne i 1975, hvor Fischer jo ikke ville spille, og Karpov derfor vandt VM uden kamp. Ikke godt for resten af skakverdenen.
.

Nr.SpillerPointsAntal gevinster
1Nepomniachchi74
2-4Caruana5,53
2-4Nakamura5,53
2-4Ding5,52
5Radjabov4,51
6-8Duda41
6-8Rapport41
6-8Firouzja41
Stillingen efter 10. runde. Der er kommet endnu mere samling fra plads 2 til 8, mens Nepo er gået i udbrud med endnu en remis..
Views All Time
Views All Time
295
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer