Så er vi i gang! SMUKskak rd. 1 + 2

90 % af årets felt i SMUKskak 2022. Den unge inder Aarav Dengla mangler, da han ikke nåede frem til velkomsten. Han nåede heldigvis første runde i tide. Foto: CQJ.

Same procedure as last year, lige bortset fra at sommerens 2022’s pletvise hedebølger har gjort, at GM-turneringen er rykket ind i “Sløngelstuens” behagelige skygge i stedet for facadelokalerne stegende varme. Tre kampklare stormestre fra hhv. Sverige og Ukraine skal dyste mod hinanden og de syv ikke-GM’er, der alle håber at klare sig så tilpas godt, at de får scoret 6½ point og den eftertragtede norm. IM-normen er 4½.

Formand Torkild byder spillere og tilskuere velkomne. Foto: CQJ.

.
Et kampivrigt felt, hvilket vi fik at se allerede i første runde. Især Nikolai V. P. havde godt fat med de sorte mod den farverige og underholdende dansk-amerikaner Kassa Korley. Nikolai rystede ikke på hånden og kørte hele pointet hjem.
.

En af dagens vindere: Nikolai V. Pedersen. I baggrunden Uffe V-S mod Tiger Hillarp-Persson.. Foto: CQJ.

.
Det samme gjorde Skanderborgs andet normhåb, Filip Boe. Han har haft en forrygende sommer med først sejr og GM-norm i Skolernes 50 års-jubiturnering og siden en delt turneringssejr for blot et par dage siden i Berlin. Det kører, og det gjorde det også det meste af tiden mod Øbros Viktor Haarmark – lige indtil fordelen blev sat over styr, og Filip skulle vinde partiet én gang til.

Vi spiller med Sofiareglerne, dvs. ingen remiser før træk 30, så den truende ukrainske “stormesterremis” mellem sidste års vinder, Solodovnichenko og hans unge landsmand, Roshka blev afblæst. Det gjorde den sådan set allerede, da Roshka som sort spillede et “løst” b7-b5, men det gavnede ikke, og Solodovnichenko tog hele pointet.

Vores svenske islæt, Tiger Hillarp-Persson, lignede også en, det ville score et helt point, men Uffe Vinther-Schou forsvarede sig godt og holdt balancen og kantede en remis hjem. Ikke helt efter spil og chancer, men den gik.

Også Dengla-Ovsejevitsch fes ud i en remis.
.

Den 13-årige inder Dengla har endnu første gevinst til gode i årets SMUKskak. Foto: CQJ..

.
Søndag var det tid til anden runde, som ikke blev helt så dramatisk som første. De to yngste, Roshka og Dengla var de eneste, der formåede at vride en gevinst ud af partiet, og den havnede hos Roshka, som hev sig selv op på 50 %.

Resten af partierne i 2. rd. blev remis, så der skete ikke de store forskydninger i stillingen. Ingen har n´max., og ingen har min. (0). Tjek stillingen hér: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27527.
.

Sidste års SMUKskak-vinder, Yuri Solodovnichenko, tjekker de seneste varianter inden velkomsten og 1. rd. lørdag. Foto: CQJ..

.
Tredje runde spilles i dag, mandag, kl. 17. Solodovnichenko tørner ud mod vor egen Nikolai V. P., Uffe V-S møder Filip Boe, Ovsejevitsch møder landsmanden Roshka, Dengla møder Tiger, og de to Øbroere, Korley og Viktor Haarmark mødes. Spilstart kl. 17 mandag, og lad os se masser af farverige angreb og hidsige gevinster.

Dagens partier kan igen-igen følges på Chess24.
.

Views All Time
Views All Time
539
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer