Endelig sejr over Køge Skakklub

Som forudset af ELO blev det til en meget tæt match og spændende match. Køge stillede op med 5 stormestre mod Skanderborgs 4 stormestre. Alligevel var Skanderborg Skakklub kneben favorit med en forventet score på 4,65 mod 3,35 til Køge.

Mads Andersen var først færdig. Det endte med en remis med sorte brikker. Og kort efter delte Rasmus Svane og Nicolai V. begge og stillingen var helt lige 1½-1½.

Brondt sikrede endnu en remis inden Frederik Svane sikrede matchen første gevinst efter en flot gevinst mod GM Boris Chatalbashev, der netop har vundet en stor turnering på Guernsey. Så skulle der yderligere 1½ point på kontoen for at sikre sejren. Filip Boe stod ret med sort mod GM Alex Smith, der dagen før havde tabt mod Nordkalottens FM Esben Kjelms Hove. Klaus Berg havde en lille fordel i sit parti mod Palius Meskenas og endelig stod Jonas Bjerre bedst mod GM Jesper Thybo. Så det så lovende ud.

Filip Boe fik kæmpet sig tilbage og endte med remis, som han var godt tilfreds med efter at have spillet et
parti, som ikke havde været særligt sjovt at spille. Klaus Berg fik ikke udnyttet sin lille fordel og partiet
sluttede også remis. Klaus Berg spillede et solidt parti, hvor et enkelt træk bragte partiet tilbage til lige og
det endte med remis.

Tilbage var Jonas Bjerre, der efter at have stået bedre det meste af partiet, fik spillet sig frem til gode
chancer for gevinst. Jesper Thybo spillede herefter på remis og måtte til sidst overgive sig. Hermed blev det 5-3 til Skanderborg mod de regerende mestre fra Køge. En sejr, der har været længe undervejs.

Sammen med Hillerød der også vandt begge kampe i dobbeltrunden har lagt sig i spidsen med 4
matchpoint og 11 brætpoint. Næste kamp er søndag den 20. november, hvor modstanderen er SK 1968.

Resultater
GM Rasmus Svane (S) (2615) – GM Arturs Neksans (2594) ½-½
GM Jonas Buhl Bjerre (H) (2611) – GM Jesper Thybo (2522) 1-0
GM Mads Andersen (S) (2596) – GM Eduard Rozentalis (2500) ½-½
GM Frederik Svane (H) (2566) – GM Boris Chatalbashev (2488) 1-0
IM Filip Boe (S) (2460) – GM Axel Smith (2402) ½-½
IM Nicolai V. Pedersen (H) (2355) – IM Bjørn Ahlander (2406) ½-½
FM Nicolai K. Brondt (S) (2252) – Henrik Dahl Pedersen(2233) ½-½
IM Klaus Berg (H) (2257) – Paulius Meskenas (2038) ½-½

Views All Time
Views All Time
545
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer