Jonas Bjerre og damerne
hvornår man skal bytte damer – og hvornår man ikke skal.
.
Skanderborg Skakklub afholder jo fra tid til anden teoriaftener, hvor én af spillerne fra Ligaholdet gennemgår et selvvalgt emne til gavn og glæde for os mere dødelige, menige medlemmer. Tirsdag d. 15. november var turen kommet til intet mindre end Skanderborgs og Danmarks topbræt, Jonas Bjerre, som i dagens anledning havde valgt at fokusere på kunsten at bytte dronninger – eller hvornår man ikke skal.
.
.
Mange nye spillere har, når de møder stærk modstand, en tendens til at ville bytte damer så snart, de kan. Logikken er klar: Man undgår at blive sat mat alt for hurtigt. Til gengæld kan man være sikker på, at blive kværnet langsomt af den stærkere spiller, som sikkert forstår dameløst positionsspil bedre end en selv.
Så dagens mantra var, at man kun skal bytte af, hvis det er fordelagtigt for en selv. Det lyder let, men er i praksis svært. Det klarede Jonas med en stribe eksempler fra virkelighedens verden, bl.a. den her:
.
San Sebastian 1912, efter 14.-, Dc5.
.
Et af Jonas mange eksempler var partiet Tarrasch-Teichmann, San Sebastian 1912, hvor sort lige har spillet 14.-, Dc5 med tvungent damebytte. Men skal hvid slå på c5, skal han gå baglæns ad diagonalen eller skal damen dækkes, så sort slår på d4?
Tarrasch slog, men hvorfor? Fordi sort har den rædsomme Lc8 (mod hvids aktive Lg2), og i takt med afbytningerne, spiller løberne en stadig større rolle. Man kan også mene, at Siegbert Tarrasch var en positionsspiller af guds nåde, mens Richard Teichmann var et angrebslystent hothead, så alene derfor ville Tarrasch gerne bytte. Her vinder det hurtigt pga. sorts løber og det herlige felt d4. Lige guf for en hvid springer.
Find partiet HÉR.
.
.
I det hele taget fik vi alle en meget lærerig aften, som viste, hvorfor TO slags brikker kunne blive meget mere aktive, når damerne er borte: Kongen og bønderne. Især kongen kan tillade sig mangt og meget, hvilket vi så i bl.a. det viste Tarrasch-Teichmann. På kort tid stod den hvide konge på d4, aldeles uangribelig og klar til at hjælpe til på dronningfløjen, mens sorts konge var sendt i exil i Langtbortistan (g8). Men der er grænser for de royale angreb, og vi fik et par fine eksempler på konger, der gik for langt og blev sat mat midt på brættet.
Lidt at tænke over, og vi gik alle hjem lidt klogere, end da vi kom. Så vil tiden vise, om vi kan huske Jonas’ mange guldkorn.
