Hvor gedebukkene græsser i flok
.
“Den vinder, som laver den næstsidste fejl”, mente en af skakverdenens største intellekter, salig Dr. Savilley Tartakower. Naturligvis under forudsætning af, at modstanderen laver den sidste fejl, og det var præcis, hvad der skete – flere gange efter stillingen i det viste diagram. De instruktive finurligheder stammer fra et parti mellem to spillere, vi for en god ordens skyld kalder X og Y, men vi kan dog afsløre, at X (hvid) var (og er) klubbens ærværdige æresmedlem, og at Y (sort) er modstanderen fra årets Byturnerings 2. runde.
Sort har en rigtig fin stilling. Merbonde og med tiden måske to forbundne fribønder, så han skal bare have gang i majoriteten på K-fløjen. Sort taber i hvert fald ikke, for hvids tårn og bonde flytter ikke lige foreløbig, så den sorte konge skal bare sørge for, at hvid ikke kan flytte tårnet med skak eller andre, taktiske fiflerier – så kører bønderne sydpå. Hvids konge spiller ganske vist med, men sort har både konge og tårn til at genere den hvide majestæt.
Det sorte tårn skal dog blive i a-linjen, men kan så rigeligt lave ulykker alligevel. En god plan for sort er derfor at flytte bønderne sydpå, men bare huske på ikke at tillade nogen løsslupne, hvide tårnskakker fra 8. række. Dvs. den sorte konge skal være foran sine bønder, og hvids bedste bud er at ofre Ba7 mod en af de sorte bønder på østfronten. Så får vi en stilling med T + 2B (sort) vs. T + 1B (hvid) og alle bønder på samme fløj. Det bliver sandsynligvis remis, men se nu, hvad der hændte i spillernes gensidige tidnød:
Hvid: Æresmedlem X
Sort: Nyere medlem Y
- -, f5?? Giver hvid en taktisk chance af de helt store. Han skal nu spille 2. Th8!, og slår sort fribonden med 2. -, Ba7, følger en dræbende tårnskak på h7. Hvid mister tårnet.
Manøvren Ta8-h8-h7+ er et kendt trick i den slags tårnslutspil, men hvid så ikke sin chance og spillede: - Kd4??, Kd7?? Partiets næstsidste fejl, for ingen af spillerne så truslen. Hvid så ikke sin chance, og sort skyndte sig derefter at returnere gaven i form af endnu en hvid matchbold. Som salig Jens Enevoldsen sagde om gentagne fejl (= “bukke”): “Gedebukkene græsser i flok“. Hvid begår nu partiets sidste “buk”:
- Kc4??, Kc7 Hvid fik sine chancer, men nu er sort holdt op med at give ved dørene. Efter nakkeskakken på h7 kan den sorte konge dække tårnet med Kb6 eller Kb8, og det er game over til sorts fordel.
Der blev spillet yderligere 10-15 træk, inden sort nettede hele pointet.
Har vi ikke alle prøvet noget lignende?
