DM 4. og 5. runde

Jesper Thybo (t.h.) som 2.-bræt for Køge.

.
Det er langsomt ved at spidse til ved årets danmarksmesterskab. Fårene er ved at blive skilt fra bukkene, og mesterskabet synes at blive et parløb mellem Jonas Bjerre og Boris Chatalbashov.

Fjerde runde bød ellers på den første modgang for Jonas, da han måtte lægge en halv i Thybos kasse – efter at have haft en del initiativ. “Kun” 3½/4. Konkurrenten Boris viste igen gode slutspilstakter og trykkede stille og roligt Viktos Haarmark ud af brættet til fornemme 4/4.

Alle kampene endte som følger:
.

Nikolaj BorgeJacob Aagaard1-0
Martin HaubroFilip Boe Olsen1-0
Boris ChatalbashevViktor Haarmark1-0
Lars SchandorffAllan Stig Rasmussen½-½
Jonas BjerreJesper Thybo½-½
Møderne i DMs 4. runde (tirsdag) ved DM 2023. Stadig lavvande i remiskassen.

.
Onsdagens 5. runde gav det ventede topopgør mellem Allan Stig og Jonas, og det styrede vores unge helt aldeles fejlfrit. Allan fik trods de hvide brikker ikke de store chancer for at vride sig ud af moradset og med tre bønder mindre, alt for få officerer og ingen angrebschancer opgav Allan Stig.

Filip Boe er desværre den modsatte vej. Ikke nok med at 4. rd. gav et rundt nul (mod DM Haubro), det gjorde 5. rd. også – denne gang mod Nikolaj Borge, der for alvor har fået gang i motoren. Vor mand har desværre scoret fire boller i træk – synd efter den meget overbevisende kanonstart mod Thybo.

Rundens flotteste angreb stod samme Jesper Thybo for, da han effektivt slagtede DM Haubro i et matangreb på kongefløjen, der indeholdt indtil flere ofre og en dekorativ mat. Mindre dramatisk blev remisen mellem Viktor H. og Lars Schandorff. Det var schandorffs 31. DM i LH-klassen – lidt af en flot rekord. Til gengæld har han kun vundet én gang (1988). Has solide spillestil er bedre til en god placering end til at vinde hele turneringen.

Endelig havde evigt optimistiske Aagaard godt fat i den førende Boris, men trods en kvalitet ekstra kunne han ikke bryde igennem og tillod endda en grim, sort springer på e4. Ikke desto mindre havde Jacob faktisk visse gevinstchancer i slutspillet, men det blev ved en halv.
.

Filip Boe OlsenNikolaj Borge0-1
Jesper ThyboMartin Haubro1-0
Jacob AagaardBoris Chatalbashev½-½
Viktor HaarmarkLars Schandorff½-½
Allan Stig RasmussenJonas Bjerre0-1
Opgørene i DMs 5. runde (onsdag) ved DM 2023. Der er stadig kun spillet sølle fem remiser ud af turneringens 25 partier!

.
Stillingen i LH-klassen ses her: http://turnering.skak.dk/Group/ShowGroup/10166?fbclid=IwAR3UrZz_Hx34d8H5JLrLznW17_AP8qNseBvqrji6DQftwkp_oqR1HT2jdwA

Med 4½/5 er Jonas mere end godt med i kampen om titlen. Kun Boris (4½/) ligner en alvorlig konkurrent, mens nærmeste forfølgere er 1½ point bagude med fire runder tilbage. Dér har Jonas det på papiret letteste program af de to førende, mens Boris udover Filip i morgen mangler de tre GM’er Thybo, Allan og (naturligvis) Jonas de tre sidste runder. Det hele kan risikere at hænge på sidste rundes opgør Jonas-Boris. Det bliver ikke for folk med sarte nerver.

Views All Time
Views All Time
254
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer