Europa Cup – runde 7
Vi kom, vi så, og vi prøvede. Desværre gik det ikke alle steder helt, som vi ville det. Men vi var med.
Dagens modstaner var Tammer-Shaki fra Finland, og vi stillede op i en let svækket formation. Peter havde ellers været en herligt stabil gut, men NU ville han altså have fri, så det betød spilletid i bunden til den uhellige treenighed bestående af Kai, Claus og Poul. Toppen så bedre ud med de sædvanlige Rasmus, Daniel og Nicolai. Det var vist dér, vi skulle score, for bunden har godt nok ikke lavet meget: To halve i sammenlagt 12 partier mod stærke folk kunne godt gøres bedre.
Claus’ finske modstander før starten
Plussiden var, at vi nu for første gang siden åbningsrunden sad i den store sal med krummelurer og kandelabre. Bestemt flottere end de mere ydmyge gemakker i Hal 2.
I toppen var der showndown mellem makedonske Alkaloid (stadig uden en eneste makedoner!) og SHSM Legacy Square Moscow, mens nærmeste konkurrent, Vladimir Kramiks russiske Siberia, skulle op mod Peter Svidlers ligeledes russiske Mednyi Vsadnik. Alle pinger kæmpede på finaledagen, og andre steder så man Radjabov, Mamedyarov, Gelfand, Ivanchuk, Aronian og adskillige andre gode navne – foruden Munk og Nørgaard. Let the final show begin.
Radjabov og Mamedyarov i hyggelig snak før sidste runde
Længe holdt alle mand balancen hos os, selvom bunden var 200 ELO bagud på alle brætter. Poul havde hvid i en pirc, Claus spillede sort i en vild Grünfeld, og Kai var hvid i noget D-bondespil. Det så lovende ud – lige indtil tidnøden. Så slog de finske knivkastere til, og i løbet af to minutter havde vi tre runde nuller.
Igen blev æren reddet af toppen. Daniel vandt, men det var vist mest modstanderen, der tabte. Surt for ham, for han havde kunnet lave sidste IM-norm ved ikke at tabe. Remis fik vi til gengæld hos Nico, og så tog det ellers en krig, inden Rasmus havde forvandlet sine egne K+D+T mod den finske hær af K+D+L+4B til en evig skak. Det forsinkede lige aftensmaden, men det var det værd.
2-4 og en slutplacering som nr. 48 – seedet 46, så det var godkendt. Brønshøj var seedet 50 og klatrede helt op til nr. 30. Flot, men det viser bare forskellen mellem at tabe og vinde i sidste runde. Nordkalotten var seedet 43 og placerede sig ca. dér, så vi var ikke overraskende dårligste, danske hold.
Undskyld fra de tre nederste brætter!
Individuelt skal der lige råbes hurra til de fire topfolk, som næsten kompenserede for de nederste tre. Rasmus lavede 5/7, Daniel 4½/7, Nicolai 4½/7 og Peter 3½/6. Kai og Poul fik færdiggjort deres olympiske ringe (0-0-0-0-0), mens Claus lavede en afbrudt, lang rokade: 0-½-0-½-0 efter hele fire sorte partier. Surt, men modstanden har været stærk.
DSU har en fin beretning fra turneringen HER.
Gelfand som tilskuer til topopgøret
Kramnik med en meget begejstret (og meget, meget høj), bosnisk fan
Fra vor finalemiddag: Daniel analyserer sit eget parti
