Triveni Continental Kings vinder GCL

Vinderholdet: Levon Aronian (USA), Yu Yangyi (Kina), Wei Yi (Kina), Kateryna Lagno (Rus), Sarasadat Khademalsharieh (Iran) og Jonas Bjerre (DK). Billede fra turneringens hjemmeside.

.
Sørme! Trods en ikke for overbevisende start på Global Chess League lykkedes det Jonas Bjerres hold, Triveni Continental Kings, at løbe sejren helt i mål mod det stærke hold fra UpGrad Mumba Masters.

Begge hold havde 11 MP efter de indledende runders lidt mystiske pointuddelinger, og så skulle der omkamp til. Først to runder rapid, hvor TCK vandt den første (2½-2½), UMM den anden (4½-1½). Så to matcher blitz, hvor UMM vandt den tredje (4-2) og TCK den fjerde (3½-2½).

De skulle derfor ud i en femte omkampsmatch (sudden-death), og hér viste Jonas, som ellers havde tabt de fire foregående omkampspartier mod Sindarov, at maven er fyldt med is. Det var en dobbeltsidig matchbold, og til sidst satte Jonas ligefrem Sindarov mat! Se HER.

Tillykke til dem alle.
.

Slutstillingen i femte og sidste finalerunde ifølge Chess24. Brætterne blev spillet enkeltvis i lodtrækningsrækkefølgen 5, 2, 4 og 6. Så havde TCK vundet!
Jonas’ gevinst over Sindarov kom på det helt rigtige tidspunkt!

.
Artikel på skak.dk skrevet før finalen.
Dér står bl.a., at hver af spillerne på vinderholdet scorer $7.500 for sejren. Ikke så ringe endda, så Jonas fandt det helt rigtige øjeblik at shine.

Artikel 2 på skak.dk skriver om finalen og det lidt særprægede system, der blev brugt i sudden-death-partierne. Først blev ét bræt spillet (bræt 5 pr. lodtrækning), og da det blev remis, spillede man på ét til (bræt 2 – også remis), så bræt 4 (tredje remis) og så bræt 6 = Jonas’ bræt. Dér blev han dagens on turneringens helt ved at vinde over Sindarov med to hele hold og en million andre tilskuere som tætte tilskuere. Godt med is i maven! Bræt 1 og 3 var der således ikke brug for. Derfor tomheden i tabellen.
.

Billederne nedenfor er alle fra turneringens hjemmeside. Flere billeder af finalen ses i GALLERIET.
.

De glade vindere fra TCK.

.

TCK med diverse honoratiores.

.

Jonas Bjerre – King of the Match!!

Views All Time
Views All Time
437
Views Today
Views Today
2
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer