SMUKskak 2023, dag 6 + fotos

Torsdagens store vinder: Jesper Thybo, der spillede flot og effektivt mod den hidtil førende Kassa Korley.

.
Der er noget i livet, der er forudsigeligt, og noget, der absolut ikke er det, og der var næppe mange, der havde forudset, at Nikolai V. P. ville trække sig fra årets turnering. Men det skete, og udover at der de sidste fire runder kun er fire partier at kigge på, er der fire spillere, der får et gratis point, hvilket får stor betydning for stillingen i turneringen. Ikke det bedste, men det kan ikke være meget anderledes.

Se stillingen HÉR.

På plussiden mødtes i går de to førende (feltets to mest uregerlige frisurer!): Jesper Thybo og Kassa Korley, og det parti slap Thybo bedst fra. Han vandt en kvalitet for en bonde, men fremfor alt efterlod Korley med en stilling uden modspil. Sort måtte til sidst kapitulere, og Korleys GM-drømme fik sig et gevaldigt skud for boven. Nu skal han score 2½/3 for at holde liv i drømmen.

I toppen slog Rozentalis Marius Fromm (som stadig ikke har lavet en eneste remis!), og sammen med det gratis point fra 9. rundes “møde” mod Nikolai bragte det faktisk Rozentalis op i toppen af tabellen (5 pt.) – dog med ét parti mere end Thybo (4½). Også Gabor Nagy har 4½, men som Rozentalis for syv partier, ikke seks.

Filip Boe spillede sin femte remis (af seks mulige!), men måtte kæmpe hårdt for den mod Jakob Pajeken, og endelig holdt Jens Ramsdal fint sin IM-gryde i kog ved at dele pointet med førnævnte Gabor Nagy. Hans krav er 2/3 i finalerunderne.
.

Som altid i galleriet: Klik på hvert enkelt billede for at få en stor udgave – to gange på en PC for fuld opløsning. Returpilen til venstre i browseren bringer dig tilbage til galleriet.

God kiggelyst.
.

Views All Time
Views All Time
443
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer