SMUKskak 2023, dag 7

Fra partiet Korley-Panjwani, 7. runde i årets GM-turnering. Hvad er sorts bedste træk?

.
Første dag i selskab med alle vi dødelige på Morten Børup og også en dag med ganske store omvæltninger. Kassa Korley havde dagen før smidt en gylden chance for sin tredje GM-norm ved at tabe til en velspillende Jesper Thybo, og i dag ventede så canadieren Raja Panjwani, som meget langtfra var med i kampen om laurbærrene.

Og det startede fint. Allerede i træk 19 havde Korley en fordel på knap +2, og denne fordel voksede til over +4 gennem de næste 18 træk. Hvid havde en hel officer i overskud, men “glemte” at forsvare sig på kongefløjen. 38. Sd4 sætter gevinsten over styr, og to træk senere stod hvid gevaldigt til tab!

Det kulminerede med diagramstillingen ovenfor, og efter sorts træk, opgav hvid. Men hvad spillede canadieren? Tjek hele partiet HÉR.

Heller ikke gårsdagen vinder, Jesper Thybo slap uden skrammer. Han var sort mod feltets mest kompromisløse spiller, Marius Fromm, og rendte ind i et stormvejr på størrelse med Greta Tunbergs raserianfald, og det slap han ikke godt fra. Tyskeren ofrede en kvalitet for en bonde og et rædsomt effektivt løberpar, men havde for en stund svært ved at konvertere fordelen til hele pointet. Det lykkedes dog efter Tjek hele partiet HÉR.
.

Slutstillingen i partiet Fromm-Thybo. Jesper opgav.

.
Sammenlignet med disse to, skarpladte dramaer var de to øvrige partier noget udramatiske. Jens Ramsdal-Filip Boe kom aldrig ud over remisgrænsen, og Pajeken-Rozentalis lå også på et flot rundt nul i hele partiet.

Dagens vinder? Ungarns Gabor Nagy. Han kan i hvert fald med stor glæde indkassere det gratis point, han fik med Nikolai V. P.’s fravær og er med helt oppe i spidsen, hvor det er sjovt. Rozentalis fører dog stadig, men det ville altså være sjovere, hvis Korley eller Thybo vandt pga. deres meget mere underholdende skak.

Stillingn ses hér.

Views All Time
Views All Time
272
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer