4-By-Turnering i Viborg, lørdag d. 30. sept. (23)

Fra 4-by-turneringen i 2021: Silkeborgs topmand Per Holst (t.v.) mod Skanderborgs ditto, Filip Boe Olsen (CQJ).

.
Så er det atter ved at være tid til en ny sæson, og hvad er federe end at starte med den traditionelle 4-By-Turnering? Nej vel? Det er nemlig en både seriøs og hyggelig måde at kickstarte en forhåbentligt fed sæson.

Årets match afholdes lørdag d. 30. sept. i Viborg (spillested: Ungdomsskolen) med spilletid ca. fra 10.00-14.00. Der stilles op (16 spillere pr. hold) i ratingorden, så ligesom enhver anden holdkamp kommer man (ca.) til at møde folk, der nogenlunde matcher ens egen spillestyrke – uanset om man sidder i toppen eller bunden af holdet. Alle points er lige gode 🙂
.

Vores Thomas Hansen gør klar til endnu en venskabelig og spændende kamp i Silkeborgs lokaler i “Lunden” (CQJ).

.
Formatet er 20 min. pr. spiller pr. parti med 10 sekunders tillæg pr. træk, og i løbet af de tre runder spiller hver af vores folk mod én fra konkurrenterne. Altså tre partier pr. spiller og fuld skrue fra starten. Man keder sig absolut ikke, so what’s not to like? Det plejer at være både hyggeligt, venskabeligt og spændende.
.

Et af Skanderborg Skakklubs trofaste ankre, Kai Munk, i 4-by-kampen i 2021 (CQJ).

.
Det har historisk varieret en smule, hvilke fire byer, der egentlig deltager, men de senere år har der været en stabil “stamme” af klubberne fra Herning, Silkeborg, Skanderborg og årets værter fra Viborg, så det er skrappe folk, vi er oppe mod. Det kræver et godt hold, så har DU mod på at slå et slag mod “fjenden”, er det bare at få tilmeldt dig under fanerne.

I så fald send en mail til überkoordinator og holdleder Aske Brandtoft: aske.brandtoft@gmail.com, eller ring på tlf. 2062 1337. Jo før, jo bedre, så han ved, hvad vi har at rode med.

Lad være med at spekulere for meget påtransporten til Viborg. Der vil blive arrangeret fælleskørsel i biler ud og hjem fra Skanderborg. Kan du være chauffør, så sig det ved tilmeldingen.
.

Vores tapre Niels Christian Christensen (t.h.) klar til 4-by-kamp (CQJ).

.

Fotografen (CQJ) kan også spille med i 4-by-turneringen; her i 2021 i Silkeborg.

.
Der kommer snart mere info på Viborgs hjemmeside. Ellers spørg Aske Brandtoft.

Tjek erne den mail, Aske sendte ud til klubbens medlemmer 2. sept. kl. 07.23.

Views All Time
Views All Time
306
Views Today
Views Today
2
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer