Masseafbud og store tæv til andetholdet
.
Der findes dage, hvor man bare ved, at alt går galt, og søndag d. 29. oktober var sådan en dag. Ikke fordi vi skulle spille sæsonens første kamp i 2. division, men fordi det meste af holdet inkl. holdlederen havde meldt afbud! Spillerne droppede fra som faldende dominobrikker, og kun TRE faste spillere var med på holdet. De resterende fem pladser blev fyldt op med tapre og glade spillere lidt længere nede af vores styrkeliste.
De mange afbud sænkede naturligvs forventningerne til dysten mod Horsens gevaldigt, og mens vi i normal opstilling ville være svage favoritter, lød ratingforudsigelserne nu på kun 1,81. Det lignede ikke en ideel start på holdsæsonen.
.
.
Og det kom desværre til at holde stik. Dvs. efter et par timer havde alle vores folk rigtig godt fat i partierne, men efterhånden som tiden løb ud, begyndte det at gå ned af bakke for alle Skanderborgs underratede helte. Dog ikke helt, for en stærkt spillende Rob McAndrew scorede sørme hele pointet på det stærke 2.-bræt, selvom han normalt spiller nede på 7. Flot gået af Rob.
Næsten lige så flot var det, da Morten Ras. holdt remis ved præcist spil i et vanskeligt slutspil med T + 3B mod modstanderens T + 4B (på samme fløj). Men resten af os måtte ned med nakken. 1½ point i alt, og man kan vist allerede nu slå fast, at vi ikke kommer i oprykningsfare denne sæson 🙂
Enkeltresultaterne findes HÉR.
Flere billeder fra matchen ses HÉR.
Referatet fra den rædselsfulde kamp.
Allerede nu kan vi røbe, at Skanderborgs holdopstilling i 2. runde bliver en kende bedre end det afbudsplagede hold mod Horsens, men det er drr også hårdt brug for. Gutterne fra Herning kan stille et ganske slagkraftigt hold.