Springeren Kolding – Skanderborg 2: 4-4

Exilkøbenhavner Kim Broksø (til venstre) spillede lidt for godt mod vores Poul Nørgaard på 7. bræt og tog hele pointet. Foto: Hans Nørgaard Paulsen, Springeren Kolding.

.
Fra vor trofaste holdleder, Colin Watson, har webteamet modtaget følgende – dog tilsat en del qvist’ske blomster og en stribe fine billeder – hovedparten taget og leveret af Koldings kampleder Hans Nørgaard Paulsen:

Bundopgør endte 4-4

2. divisionsholdet kørte søndag til Kolding og mødte dér Springeren, der ligesom Skanderborg 2 ligger i den helt forkerte ende af tabellen. Begge hold var ramt af irriterende afbud, men trods det var Springeren stadig svag favorit 4½-3½.
.

Tavs (t.v.) på 1. efter det første af kun 10 træk den dag.
Foto: Hans Nørgaard Paulsen, Springeren Kolding.

.
Tavs på bræt 1 spillede en hurtig remis efter de først teoritræk var overstået. 10 træk ialt 🙂
Stillingen nu: ½-½.
.

Kai (t.v.) i dybe tanker på 2. bræt, men efter 20 aktive træk var det hele slut med en deling. Foto: Hans Nørgaard Paulsen, Springeren Kolding.

.
Lige efter fulgte Kai Munk, der dog nåede 20 træk, inden de to havnede i en helt lige stilling, hvor begge spillere var tilfreds med en halv.
Stillingen nu: 1-1.
.

Claus (t.h.) måtte kæmpe lidt længere på 5. bræt, men uden at kunne bryde igennem. Foto: Hans Nørgaard Paulsen, Springeren Kolding.

.
Så skete der lidt mere i Claus’ parti, men selvom vor mand have en lille fordel i hele partiet, var det ikke nok til at sikre hele pointet. Den tredje remis var i hus. Skal alle hjem og se håndboldkampen? Ja, men det kunne vi vist lige så godt have været foruden.
Stillingen nu: 1½-1½.
.

Rob fra en tidligere holdkamp. Mod Springeren (4. bræt) leverede han en pletfri indsats og scorede Skanderborgs første, hele point i matchen. Foto: CQJ.

.
Rob spillede et flot parti med et tårnoffer, en pivåben f-linje og en forsvarsløs, hvid konge. Mat fulgte kort efter. Dagens bedste skanderborgindsats (syntes Claus).
Stillingen nu: 2½-1½.

Poul (foto øverst) havde som hvid en vild stilling – meget Poul’sk og meget kompliceret, men desværre fik sort gennemført en smart kombination, der indbragte en god bonde på dronningfløjen og et vist tryk i centrum. Poul forsvarede sig længe stædigt, men til sidst mistede han herredømmet over showet og tabte.
Stillingen nu: 2½-2½.
.

Torben Gregersen (8. bræt, t.h.) gør sig klar. Foto: Hans Nørgaard Paulsen, Springeren Kolding.

.
Torben Gregersen havde længe en lige stilling i lang tid, men fint og præcist spil fra modstanderen var vist for meget, og vores mand opgav.
Stillingen nu: 2½-3½, og nu var vi sgu bagud.
.

Dagens fighter: NC (6. bræt, t.v.) før partiet mod den stærke Jan Rosenberg. Mod spil og chancer høstede NC hele pointet. Flot gået! Foto: Hans Nørgaard Paulsen, Springeren Kolding.

Niels Christian stod længe skidt og kom en kvalitet bagud uden kompensation. Men tiden trykkede, og NC fik på brilliant vis skabt en masse komplikationer. Modstanderen (Jan Rosenberg) trådte ved siden af og måtte ned. Godt fightet af NC, og et parti, som Jan sikkert har ærgret sig over mange gange bagefter.
Stillingen nu: 3½-3½.

Holdkaptajn Colin spillede sit længste parti i år , første stod han bedst, men i tidsnøden mistede han en bonde, og efter 5 timer var stilling igen lige, spillerne tog remis til slutstillingen 4-4.

Efter dagens runde ligger vi ikke sidst mere, Den tvivlsomme ære ligger nu hos Aarhus, og dem skal vi møde i sidste runde (10/3-24 i Herning), Rent showdown om sidstepladsen.
.

.

Stillingen ses HER.
.

Views All Time
Views All Time
279
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer