Tre sejre på stribe for 2.-holdet
.
De seneste to runder er gået forrygende for klubbens stolte 2.-hold i form af to fine sejre på 5½-2½ pr. styk. Det havde bragt os op på en delt 1.-plads i gruppen med to runder tilbage, og i dag skulle det helst blive tredje sejr i streg – denne gang mod VRS’ 1.-hold.
Udenfor skinnede solen i det begyndende forår, mens vi 17 mand måtte finde os i at undvære solen i 4-5 timer. 2 x 8 spillere og vores altid hjælpsomme æresmedlem Bjarne, der for 117. gang i år sørgede for meget af det praktiske. Stor tak for det.
Begge hold havde et enkelt afbud. Freja Vangsgaard (VRS) skulle til noget eksamen dagen efter, og vores Rob McAndrew var som skotte travlt beskæftiget på deres seniorhold ved senior-VM for hold i Prag. Rob har indtil nu spillet seks af de syv runder og har scoret rene remiser – heraf flere mod rigtig stærke folk. Tjek selv HÉR.
Første mand til at få chancen for at slippe ud i forårssolen var Colin (5., sort). Han var forud for kampen i strålende humør efter West Hams ikke helt fortjente udesejr mod Arsenal i går, men fodboldvitaminerne kom aldrig helt i spil på skakbrættet. En rolig dronninggambit udviklede sig med hele tre fiancettoløbere (b2, g2 og g7), og det burde give masser af chancer til begge parter. Det gjorde det også, men den balancerede stilling fes ud i en halv til hver. Det så ret korrekt ud fra sidelinjen. ½-½.
Næste mand var Niels Christian (6., hvid). I det, man en gang kaldte “dronningbondespil” fik vor mand en suveræn stilling med hele centrum (bønder på c3, d4, e4) og en svag, sort kongestilling. Det lignede en stilling med 3/4 til NC, men “noget” må være gået galt. NC’s angrebstog blev delvist afsporet, og han fik aldrig slået et rigtigt hul på det sorte forsvar. Til sidst delte de to kamphaner pointet til 1-1.
Claus Qvist (8. hvid) havde – troede han – godt fat i kraven på en ret passiv modstander. En grünfeld i forhånden gav en god terrænovervægt på dronningfløjen, men vor mand kunne ikke få “lukket stillingen op”. Helt forståeligt, for Stockfish viste hjemme, at partiet gennem alle 24 træk var i fuld balance og aldrig i nærheden af en gevinst. Hvids fordel var mest af kosmetisk karakter, og efteranalyserne viste også, at den sorte stilling kunne være lidt ukomfortabel, men fint holdbar. Sort klarede (desværre) problemerne til UG, så pointdeling og 1½-1½.
.
.
Morten (7., sort) spillede vanen tro slavisk, men stillingen kom hurtigt ud af teribøgerne, da hvid spillede det noget mystiske c4-c5. Stillingen skiftede totalt karakter, for den isolerede bonde på c5 kostede en masse opmærksomhed fra begge parter. Morten så heldigvis længst og fik undervejs tryllet sig til først en officer, siden en kvalitet (og samlet et tårn) og kort efter hele pointet. Første og endda meget sikre afgørelse, og nu stod det 2½-1½ til heltene fra 8660.
.
Kai (4. hvid) var tilbage i det midtjyske efter en aldeles godkendt præstation ved senior-DM. Således skarpsleben skulle han helst hente hele pointet mod dagens unge modstander. Partiet startede med ren gummi fra hvids side: Larsens b3 og Lb2, mens de sorte brikker var mere aggressive i centrum. Men Kai kan jo det med at slå igen, og det gjorde ham – bare ikke helt hårdt nok, og de tog remis ved trækgentagelse til 3-2. Remisen var modstanderens første pointtab i hele sæsonen efter flotte 5/5 i de første runder, og sørme om ikke Liverpool på udebane bankede mestrene fra Man. City sikkert 2-0.
.
Tavs (3. sort) kom ud i noger dronningbondespil med d4, d5, og da hvid ret hurtigt lukkede af med e3 og f4, var centrum helt lukket af. Hvids problem var bare hans sortfeltede løber, som resten af partiet agerede tyk bonde. Sort pressede og pressede (foto ovenfor) og udnyttede alle de hvidfeltede huller i hvids forsvar. Det var bare ikke så let endda at trænge ind i stillingen, og afbytning af D+S ville ikke føre til noget. Heldigvis koster det tid at forsvare sig, og pludselig faldt hvids vinge, og vor mand havde vundet. Nu 4-2, og Tavs har scoret imponerende 5 af 6 uden nederlag mod rigtig stærk modstand på 3.-brættet. Floooot!
.
.
Tilbage var de to øverste. Löwenstein (1.) havde de sorte mod unge Bjarke Vangsgaard, og det, der startede som en dronninggambit, endte ret åbent ved afbytninger af alle bønder i c og d. Pludselig ud af intet fik Nicolai snydt sig til en hel officer efter kun 12 træk og det lignede en walk in the park. Det fortsatte bare ikke sådan. Hvid strittede godt imod og vandt lidt af det tabte tilbage i form af først en kvalitet og siden masser af modspil – lige indtil Nicolai satte punktum med et flot løberoffer på g3 (stilling ovenfor). Nu var vi foran 5-2, og naboen Jonas stod også flot.
.
Jonas (3., hvid) fik som hvid i en kongeinder en masse terræn og med det godt initiativ. Prøv at nyde stillingen nedenfor. Det gjorde tilskuerne og sikkert også Jonas, men vor mand kunne bare ikke trænge igennem trods en kvalitet i overvægt. Det sorte fort på kongefløjen var ualmindeligt solidt, og han undgik samtidig enhver afbytning på dronningefløjen. Jonas prøvede og prøvede, men sort blev ved med at opstille irriterende trusler mod den lidt for bare, hvide konge. Pludselig knækkede filmen for Jonas. Sorts enlige løber vågnede op til dåd, og sat overfor et kedeligt og alt for afgørende sort angreb måtte Jonas strække våben. Resultatet var stik mod spil og chancer, men den slags tæller desværre også, og Jonas måtte finde sig i sæsonens første pointab (nu 2/3).
Slutstillingen: 5-3 (forventet 4,66-3,34), hvilket gør, at vi stadig er godt med i toppen at mesterrækken. P.t. på en god andenplads, 1½ point efter Randers 1, men vi har den på papiret “letteste” modstander i sidste runde. Vi skal nemlig have fornøjelsen af Syddjurs, mens Randers tørner ud mod Silkeborg – begge kampe d. 9. marts, men der er ingen lette kampe her.
Vi skal bare gøre vores bedste – så kan man ikke forlange mere.
