Drøftelse: Bymesterskabet / Schweizer-systemet
Dette indlæg er oprettet som privat person, idet nogle ønsker at drøfte rimeligheden i hvordan rundelægningen foretages/er. Blot så alle har mulighed for at have et oplyst grundlad derfor kommer herunder det svar jeg har givet.
Prøver at give et hurtigt svar, men må tilbage til arbejdet!
Systemet er anerkendt og brugt i mange år. Kan ikke afvise at der er fejl i systemet, som styres at Dansk Skak Union, men det bruges verden over. Problematikken er de mange afbud og udsatte kampe. for disse påvirker rundelægningen.
Udsatte kampe bliver i rundelægningen talt som remis!
Ex. 1:
Spiller A har 2 point, og møder i 5. runde en anden med 2 point (Spiller B har 1½ og en udsat kamp = 2 point)
Ex. 2:
Spiller C har 1½ point, og møder i 5. runde en anden med 1½ point (Spiller D har ½ og 2 udsatte kampe = 1½ point.)
Ovenstående er system-mæssigt “100% fair”, men kan være svært at gennemskue, fx hvis nogle af jer har spillet en udsat kamp efter af 5. runde blev lagt. Systemer burde give at I møder spillere med samme point antal, ikke nødvendigvis “fra samme rating gruppe”, men matematisk burde dette ske mere og mere, jo flere runder der spilles.
Derfor som nævnt ovenover, systemet er fair, problemet er udsatte kampe. Denne diskussion er måske værd at drøfte på generalforsamlingen, hvis udsatte kampe ikke accepteres tror jeg flere vil undlade at spille turneringen.
Mvh. Morten
Ps. hvis I spørger hvorfor “dem på ex 1½ eller 2 point” pares som de gør, er der også nøje regler for dette, men meget svære at forklare/gennemskue. Grundreglen er at spillerne placeres i aktuel placerings orden (ikke spiller nr. orden), lad os sige at der er 6 spillere med 1½ point, så møder nr. 1 nr. 4, nr. 2 møder nr. 5 og nr. 3 møder nr 6. Men der er mange “under regler” fx tages der også højde for farve så man næsten altid skifter farve, dette sker fx ikke i Monrad systemet (det vi tit bruger ved hurtigskak), her vil du kunne få 4 sorte eller flere i træk.
Vi kan – synes jeg – i aften – ikke “diskuterer systemet regler”, men vi kan tilkendegive om vi ønsker at bestyrelsen skal overveje at bruge et andet system fx Monrad. Grunden til at vi ikke bruger alle-mod-alle, som i Klubmesterskabet/efteråret, var at man godt kunne tænke sig at møde lidt andre modstandere end dem man plejer.

