Referat fra bestyrelsesmøde den 2. april 2019
Så er referatet fra bestyrelsesmødet den 2. april lagt ind. Som sædvanligt under MEDLEM og Bestyrelsesreferater.
Skanderborg Skakklubs moderne fem kamp
Skanderborg Skak afholder igen i år på klubaftener i april/maj fra kl. 18.30
Derfor
invitere vi endnu engang til Skanderborg Skakklubs moderne fem kamp!
Fem kampen består af følgende discipliner:
30. april Forårsclubcup
7. maj Lynskak cup
14. maj Hurtig skak cup
21. maj Skak960
28. maj Hjerne/arm
Der kåres en vinder for hver af de 5 discipliner og 28. maj findes den samlede vinder.
I hver disciplin gives der følgende points : 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2 og 1 points til de 10 bedst placerede.
Den spiller, der har flest point efter 5 disciplin, er vinder af Skanderborg Skakklubs moderne 5 kamp.
Det koster kr. 20 pr. disciplin. Beløbet går ubeskåret til præmier. Tilmelding til de enkelte discipliner på Bjarne Berring eller senest på klubaftenen.
Beskrivelse af hver enkelt disiplin:
Forårsclubcup
Samme format som vores nytårsclubcup. Hvor spillerne spiller med handicap alt efter styrkeforskel og der skal trækkes efter ca. 10 sekunder som styres hårdt af Asgers stemmer. Efter første runde deles gruppen over i dem der har vundet første kamp og dem der har tabt første kamp.
Lynskak
5 minutter for hver spiller, 9 runder. Hvis der er point lighed afgøres dette ved om match mellem top spillerne.
Hurtigskak cup
15 minutter + 5 sekunder pr. træk. Der spilles 5 runder. Hvis der er point lighed afgøres dette ved om Lyn match med 5 minutter til hver af top spillerne.
Skak960
15 minutter + 5 sekunder pr. træk. Der spilles 5 runder. Hvis der er point lighed afgøres dette ved om Lyn match med 5 minutter til hver af top spillerne. Dog med det twist at brikkerne på baglinen kan sættes op på mange forskellige måder (sjovt nok 960).
Dette format var foreslået af Bobby Fischer i 1996 som en måde at genoplive skakken på topplan og har langsomt taget til i popularitet.
I 2018 spillede Carlsen og Nakamura en match i dette format.
Hjerne/arm
Der laves hold med en højere og lavere ratet spiller så holdene får ca. samme gennemsnitsrating. Betænkningstiden er 5 minutter til hver hold. Den er er hjerne siger hvilken brik der skal flyttes (bonde, springer, løber etc.) og armen vælger så hvilken af denne type brink skal flytte og hvorhen.
SKANDERBORG SKAKKLUB klar til pokalfinalen

Foto: Ruggero Percivaldi
Skanderborg Skakklub kvalificerede sig i overlegen stil til pokalfinalen i skak, da 6. hovedkreds holdt kvalifikation i Chess House i aftes. Foruden Skanderborg deltog Nordre med 2 hold, Aarhus/Skolerne med 2 hold samt SK 1968. Skanderborg stillede med et meget stærkt hold bestående af klubbens 3 landsholdsspillere Bjørn Møller Ochsner, Jonas Bjerre, Filip Boe samt Mads Andersen og Mads Boe. Holdet vandt alle 5 kampe uden tabspartier og med 18½ points ud af 20 mulige points. Mads Boe og Jonas Bjerre lavede fuldt hus med 4 points af 4 mulige, mens Mads Andersen, Bjørn Møller Ochsner og Filip Boe afgav hvert et ½ points og lavede 3½ points af 4 mulige.
Skanderborg Skakklub er dermed klar til pokalfinalen, der traditionen tro spilles Påskedag, der i år falder på søndag den 9. juni 2019.
Konsultationsmatch: Skanderborg vs. Silkeborg

Som annonceret flere steder oprandt i den store dag, hvor Skanderborg og Silkeborg Skakklubber i fællesskab skulle introducere noget helt nyt til den danske skakscene: En holdmatch, men ikke som alle andre. Normalt er holdskak jo noget med fire til otte individuelle partier, der afvikles i total tavshed over en hel aften, men ikke hér. Kun ét parti, som alle på hvert hold spiller med i. Og naturligvis diskuteres der flittigt undervejs.
Årets idrætsnavn i Skanderborg: Jonas Bjerre
Positionsspil eller kombinationer?

Langsomt positionsspil eller flashy kombinationer? Det var et evigt tilbagevendende spørgsmål i de glade dage i det 19. århundrede. Jens Enevoldsen var (for en gang skyld) mere pragmatisk og mente, at de to stilarter var som et kærestepar. De fungerer bedst sammen. Sandt nok, for selvom man trykker på i sikker, positionel stil, er der meget, der kun lykkes, hvis man ser kombinationen, når den er der.
KLUBMESTERSKAB I HURTIGSKAK (aflyst)
SKANDERBORG SKAKKLUB INVITERER TIL KLUBMESTERSKAB I HURTIGSKAK
Lørdag den 27. april 2019 Kl. 09.30
Vi spiller i en stor pulje.
Der spilles 8 runder. Betænkningstid : 15 minutter til hver spiller til hele partiet samt 5 sekunder pr. træk fra træk 1.
Turneringen rates ikke.
Pris 100,00
Prisen dækker indskud, 3 stykker smørrebrød og 1 øl eller 1 vand, fri kaffe samt præmier.
Program:
9.30 til 12.30 – Runde 1 – 4
12.30 til 13.15 – Fælles spisning
13.15 til 16.00 – Runde 5 – 8 og præmieoverrækkelse
Tilmelding senest tirsdag den 23. april på tilmeldingsseddel eller på mail: hydepark@jubii.dk
Sølvmedaljer til Team Nordea Skanderborg
Det blev desværre kun til sølvmedaljer, da skakligaen blev færdigspillet med en dobbeltrunde i Hillerød. Inden de to sidste runder havde både Team Nordea Skanderborg og Team XtraCon Køge vundet deres første 7 kampe i flot stil. Så der var lagt op til en egentlig finale i 1. afdeling af dobbeltrunden, hvor netop Team XtraCon Køge var modstanderen.
Team XtraCon Køge, som er blæst igennem divisionerne, og i år debuterede i skakligaen, var favoritter. Holdet har en lang række udenlandske GMere på styrkelisten, så det lignede noget af en mundfuld for Skanderborgs bedste hold, som op til kampen blev svækket, eftersom Peter Grove løb ind i sygdom og blev erstattet af klubbens kasserer Kai Munk. Mads Andersen var grundet økonomiske årsager heller ikke til rådighed. Så det var ikke Team Nordea Skanderborg i allerstærkeste opstilling, der tog kampen op mod Team XtraCon Køge.
Team XtraCon Køge stillede frygtindgydende op med 6 GMere og 2 IMere og det bar den forventede score præg af. Den var 5,96 – 2,04 i Køges favør. Det blev til en spændende match, som bølgede frem og tilbage. Inden kampen var både Mads Hansen og IM Martin Percivaldi (2398) ubesejrede med 7 gevinster ud af 7 mulige. I dagens kamp møde Percivaldi vores egen Kai Munk, og trods en ihærdig indsats og godt spil kunne Kai desværre ikke forhindre Percivaldi i at indkassere sin ottende gevinst. Mads Hansen var godt med mod GM Boris Chatalbashev (2514). Desværre for Mads og for Skanderborg fik Mads ikke helt det udbytte, han håbede på og stod til, og derfor blev til sæsonens første nederlag til Mads.
Referat bestyrelsesmøde Skakklubben 190319
Så er det seneste referat fra bestyrelsesmødet uploadet. Som sædvanligt skal i klikke på punktet Medlem øverst til højre, og så på den efterfølgende side klikke på linket Bestyrelsesreferater.
Konsultationsskak i Kulturhuset 30. marts

Skak er om noget et spil for de små grå, men det behøver ikke altid at være kedeligt. Underholdningen skal i højsædet, og det er lige præcis, hvad der sker i Skanderborg Kulturhus’ foyer lørdag d. 30. marts. Dér vil et udvalgt femmandshold fra Skanderborg Skakklub nemlig dyste med et lige så udvalgt hold fra Silkeborg Skakklub.

