Claus Qvist

1 2 3 62

Fin sejr til 2.-holdet over Syddjurs

Skak som tilskuersport! Bag Rob (t.h.) og modstanderen Willy (t.v.) ses fra venstre: NC. Klaus Berg, Morten, Colin, Tavs og Knud Poulsen (min egen modstander).

6. runde i årets Mesterrækketurnering var en udekamp mod Syddjurs 1. Desværre med et par kedelige afbud i toppen af holdet, men så er det jo godt, at vi kunne låne lidt oppefra (Klaus Berg) og nedefra (Aske). Vores modstandere fra Syddjurs havde også et par afbud, så det gik vel lige op.

Læs resten

Smal sejr til 2.-holdet mod Nordre 2

Først ved indgangen til spillelokalet opdagede vi, at vi sad midt i revolutionens højborg. Dvs. nok mere vilje end realiteter.

Første runde efter nytår gik jo mere end glimrende (6-2 over VRS, https://skanderborgskakklub.dk/?p=8874), og i søndags skulle vi så forsøge at gentage bedriften mod Nordres 2.-hold. Det betød en tur til det nordlige Aarhus, hvor vi skulle spille i 3F’s glimrende lokaler, hvor vi ved indgangen til spillelokalet blev mødt af en plakat med arbejderklassens sande helte år 2009. Bl.a. Venezuelas despotiske Hugo Chavez pyntede, så vi var i godt selskab 🙂

Læs resten

Uafgjort 4-4 mellem SK1968-5 og Skanderborg 3

.
Holdleder Christian Vonsild skriver:

Vi skulle i sidste og afgørende 5. runde møde SK1968-5 i B-rækken. Inden rundens start var vi kun et enkelt brætpoint efter Syddjurs 2 på førstepladsen. Vi havde to match point mere end dem, så hvis vi blot fik et brætpoint mere end dem i sidste runde, ville vi vinde rækken lige for næsen af dem. Så der var lagt op til en spændende sidste runde.

Læs resten

Årets skakspiller 2025: Vitus Bondo Medhus

Kong Vitus d. 1. Thomas vestergaards kreative legeri med mit eget originalfoto.

Ikke overraskende blev det to skanderborgspillere, der toppede den nylige medlemsafstemning om titlen som “Årets skalspiller 2025”, men for en sjælden gangs skyld var det ikke Jonas Bjerre, der besatte toppen. Det blev nemlig vor nytilkomne junior Vitus Bondo Medhus.

I artiklen på skak.dk kan man læse begrundelsen for den fortjente ære.

Årets skakspiller – afstemning

Vitus Bondo Medhus under SmukSkak 2025.
Foto: CQJ.

Som altid i starten af året inviterer Unionen medlemmerne til at afgøre hvem, der skal have titlen som “Årets Skakspiller”. For at sikre mod, at et medlem stemmer mere end én gang, skal man være logget ind i DSU’s system, men det plejer at gå let nok.

Link til DSU’s side om afstemningen plus de forskellige kandidater. De er ikke udvalgt efter ELO’s lister, men efter hvem, der har overrasket størst og mest positivt i løbet af 2025. Havde det været negativt, kunne selv jeg være med 🙂

Læs resten

Storsejr til 2.-holdet

“Prøv, om ikke vi kan komme bedre ind i 2026, end vi forlod 2025”, lød bønnen fra vores ferieramte holdleder, der med frostens komme meget hellere ville sidde på De Kanariske Øer. Som de flinke mennesker vi er, parerede vi ordre og nærmest fejede gulv med det ellers stærke 1.-hold fra VRS.

Læs resten

Skanderborg 3 vs. VRS 2: 5½-2½

Fra Holdleder Christian Vonsild har vi fået følgende fine referat:

Tirsdag d. 6/1 spillede Skanderborg 3 første holdskakkamp i 2026. Det var 4. runde i holdskakturneringen (B-rk.), hvor vi skulle møde VRS 2. Vi skulle vinde kampen for forsat at bide os fast i toppen af tabellen, da Syddjurs ellers ville trække fra med en flot score på 6½ i 4. runde. Vi lå helt lige inden 4. runde.
.

Læs resten

VM i rapid og lyn 2025

Som det har været “reglen” de seneste mange år, sluttes skakåret af med et samlet VM i de “hurtige discipliner”, og igen sker det i en pengestærk oliestat.

Ud af feltets 186 deltagere har Danmark to spillere med, nemligt Skanderborgs Jonas Buhl Bjerre og Vitus Bondo Medhus. Derudover deltager endnu en skanderborgspiller, nemlig Rasmus Svane, som desværre stadig spiller internationalt under tysk flag.

Læs resten

Slemme tæsk til 2.-holdet i Aarhus

Kai Munl på 3. i gang med at forvandle en vunden stilling til et helt point. Måske.

.
Kalenderen sagde 3. søndag i advent, og den slags burde jo borge for bjældeklang og julefred. Helt sådan blev det dog ikke. Bjældeklang, jovist, men vi kom til at kigge langt efter julefreden. Dagen bød nemlig på 3. runde i Mesterrækken – efter at vi havde siddet over i 1. og spillet 4-4 mod Silkeborg 2 i 2. rd. I dag var det så SK 1968 3, og da vi vandt set tilsvarende opgør sidste år 6-2, havde vi grund til forsigtig optimisme – også selvom modstanderne var en flok unge talenter i 20’erne og de fleste af os gråhårede gamlinge på 60+.

Læs resten

3.- og 4.-holdene i aktion i Viby

Fra kampens allersidste parti i Viby 2-SkB 3: CQJ-Johnny Jensen. Hvid spillede 51. a8D, men det tog endnu 30 træk, før sort var overbevist.

Tirsdag d. 7. dec. stod i holdturneringens tegn – endda for både vores 3.- og 4.-hold. Turneringsplanen ville det således, at begge hold skulle til Viby i Aarhus’ sydlige provinser, hvor Skanderborg 3 skulle i B-rækken op mod Viby 2, og Skanderborg 4 mod Viby 3 i D-rækken.

Læs resten
1 2 3 62
Sponsorer
Guld sponsor
TeamBlue
Steel Coating A/S
Nordea
Bronze sponsorer
Arkiver