Claus Qvist
Læsestof til folket
Kender du Lars Grahn? Måske kun af navn, men sandsynligvis også af gavn. Den gode svensker er klart en af de mest kreative og produktive skribenter, vi har oplevet i Skandinavien. Fx redaktør for Schacknytt i 20 år, langvarig skribent til Tidsskrift för Schack, Skakbladet og en masse andre blade, radiovært, teaterforfatter, og søreme også fritidsblogger.
Mads A. over 2600!
Mens halvdelen af verdenseliten tilsat den reinkarnerede, men rustne Kasparov sidder i St. Louis og spiller hurtigskak og lyn, er der i al stilhed startet en ret stor turnering i Abu Dhabi. Interessant med danske øjne, da landets vel stærkeste, aktive spiller, Mads Andersen er med.
Sinquefeld igen-igen
St. Louis i Louisiana er ved at udvikle sig til en nutidens Linares med en årligt tilbagevendende superturnering af sjælden karat.
Mere natskak på 24Syv
Som allerede skrevet for snart længe siden kan man denne sommer nyde en masse god og instruktiv skak uden overhovedet at lette rumpetten fra divaneseren. For første gang i mange år er der nemlig skak i radioen, nærmere bestemt Radio 24Syv, hvor GM Schandorff er bestyrer af programmet Nimzowitsch.
Læs resten
Natskak med Lars Schandorff
Det er ved at være længe siden, at vi havde skak i radioen, men det sker nu. det er Radio24Syv, der har taget bolden op og sluppet GM Lars Schandorff løs på de bonede elektroner i en programserie, de meget passende har kaldt Nimzowitsch (husk tryk på ZO!).
Sikker Carlsen-sejr i Leuven
Mens verdensmesteren i Paris først skulle igennem en mindre omkamp med Maxime Vachier-Lagrave, havde han en anderledes sikker hånd i belgiske Leuven. Samme koncept som i Paris, men med en mindre udskiftning i spillerstaben, så de to første dage hed det hurtigskak (2 x 25 min; 3 rd pr dag), mens de sidste to bød på ni runders lyn pr dag. Hurtigpartierne gav dobbelt score 2-1-0, mens lynpartierne 1-½-0.
Køge-nyt
Det går ikke så ringe endda for vor unge Jonas ovre i Køge!
Efter 1½/2 skulle han i tredje runde møde GM Vladimir Okhotnik (fin remis) og i fjerde Martin Percivaldi (endnu en fin remis). P.t. er Jonas faktisk den eneste i feltet med normchance, og det kræver så “bare” 3/5 i resten af runderne. Næste sten på vejen er hjemmebanemanden Mikkel Antonsen i morgen torsdag.
Leuven Grand Chess Tour 2017
Verdenseliten er åbenbart helt ustoppelig, når først de kommer i gang med hurtig- og lynskakken. Knap har støvet lagt sig efter Carlsens lidt snævre sejr i Paris, før man laver det samme en gang til i Belgien – anden turnering af i alt seks gennem 2017. Enkelte af de seks Grand Tour-spillere er gengangere fra Paris (fx Carlsen, So og MVL), og af de nye skal især nævnes den overlegne Norwegian Chess-vinder Aronian, ex-VM’erne Kramnik (foto) og Anand. Oveni er der fire wild-cards, som formodes at have givet plads til Giri, Ivanchuk, speedspilleren Nepomniachtchi og Jobava, som med 2703 er bundproppen! Ud er så røget fx Caruana og Mamedyarov, men superfolk hele vejen igennem.
Køge-skak
I denne glade sommertid, mens curlingbørnene flokkes i smatten på Roskilde, og deres forældre forfærdes over manglen på luksushoteller, er der i al stilhed startet en GM-turnering i Køge. Fra Skanderborg er der (naturligvis) deltagelse af Jonas Bjerre, som er startet fint med 1½/2. I tredje runde sidder han overfor GM Vladimir Okhotnik (den eneste mand med 2/2) i et vaskeægte topopgør.
Der spilles hver dag kl. 17 på Asgård Skole, Norsvej 2 (4600 Køge), og partierne mandag sendes live HER.
Grand Chess Tour Paris – hurtig- og lynskak
Langtidsskak er meget fint, men ikke altid lige underholdende for den brede befolkning. Måske derfor er det blevet stadig mere almindeligt at sætte verdenseliten til at dyste i de lidt hurtigere discipliner. Mere action, flere fejl, flere kombinationer og mange flere gevinster/tab i stedet for de endeløse strømme af positionelle remiser, vi fx så ved seneste VM-match og Norway Chess.