Allan
Skanderborg Skakklubs Moderne 5 kamp
Kell Hansen fører stadig Skanderborg Skakklubs Moderne 5 kamp. Efter 3 runder har Kell slået et lille hul ned til forfølgerne.
4. runde spilles på tirsdag den 8. maj kl. 18.30, hvor disciplinen er hurtigskak for hold. Læs resten
3. runde af Skanderborg Skakklubs Moderne 5. Kamp afvikles i dag kl. 18.30
I dag spiller vi hurtiglynskakturnering for hold. Der er 2 personer på hvert hold. En holdkamp består af 5 partier – 4 enkelte og 1 double. Der spilles indtil holdkampen er afgjort. Betænkningstid er 5 minutter til hver.
Selvom du ikke har deltaget i de 2 første runder, kan du sagtens være med.
Det koster kr. 20 og vi starter klokken 18.30
Vi ses 🙂
Uheld tirsdag aften
Asger J. Andersen var ude for et uheld, da han forlod Sundhedscenteret i går aftes efter generalforsamlingen.
Han faldt ned af betontrappen, som er placeret ved enden af bygningen. Efter en tur på Horsens Sygehus er Asger hjemme igen i Skanderborg, og har det efter omstændighederne godt. Ved faldet pådrog Asger sig brud på højre kraveben og venstre tommeltot, en hjernerystelse og er desuden blevet syet i hovedet.
Hans Skovhus har taget kontakt til Sundhedscenteret, for at få etableret afspærring/lys ved kælderskakten.
Skanderborg Skakklub afholder generalforsamling tirsdag den 24. april 2018
SKANDERBORG SKAKKLUB
Afholder ordinær generalforsamling tirsdag, den 24. april 2018 kl. 19.00 i klublokalerne, Sundhedscentret, Sygehusvej 7, Skanderborg
Dagsorden ifølge vedtægterne:
Kell Hansen vandt 1. runde af Skanderborg Skakklubs moderne 5 kamp
Der blev i aftes taget hul på klubbens seneste turneringspåfund Skanderborg Skakklubs moderne 5 kamp.
Turneringen består af 5 runder, hvor der i hver runde kåres en vinder. Deltagerne får points ud fra deres placeringer. Disse points tæller med i den samlede stilling, hvor vinderen er den deltager, der har flest points efter 5 runder. Læs resten
Erling Christensen Blel er død, 91 år gammel
Det er med stor sorg, at vi i dag har fået den triste nyhed, at Erling Christensen Blel onsdag er sovet stille ind efter længere tids sygdom.
Erling var i en meget lang årrække medlem af vores klub. Han var fast deltager i klubbens turneringer og han sluttede altid klubaftenerne af med at sidde sig og hygge sig i klubbens køkken, hvor han nød en kold øl.
Erling var meget social og deltog gerne i klubarrangementer som julefrokoster og bankospil.
Erling var utrolig afholdt af klubbens medlemmer og vi vil alle savne Erling og hans altid gode humør.
Æret være Erlings minde.
Skakklubben holder påskeferie tirsdag den 3. april
På grund af påske og opstart af Skanderborg Skakklubs moderne 5 kamp ugen efter holdes der lukket 3. april. Vi starter igen tirsdag den 10. april kl. 18.30.
God påske
Skanderborg Skakklub afholder generalforsamling
SKANDERBORG SKAKKLUB
Afholder ordinær generalforsamling tirsdag, den 24. april 2018 kl. 19.00 i klublokalerne, Sundhedscentret, Sygehusvej 7, Skanderborg
Dagsorden ifølge vedtægterne:
Skanderborg Skakklubs moderne 5 kamp
Skanderborg Skak afholder i april og maj på klubaftener fra kl. 18.30 Skanderborg Skakklubs moderne 5 kamp.
5 kampen består af følgende discipliner: Hjerne/arm, Holdlynskak, Forårsklubcup, Lynskak og Holdhurtigskak.
10.4 Forårsclubcup
17.4 Lynskak
1.5 Lynskak for hold
8.5 Hurtigskak for hold
15.5 Hjerne/arm
Der kåres en vinder for hver af de 5 discipliner og 15.5 findes den samlede vinder.
I hver disciplin gives der følgende points : 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2 og 1 points til de 10 bedst placerede.
Den spiller, der har flest point efter 5 disciplin, er vinder af Skanderborg Skakklubs moderne 5 kamp.
Det koster kr. 20 pr. disciplin. Beløbet går ubeskåret til præmier. Tilmelding til de enkelte discipliner på hydepark@jubii.dk eller senest på klubaftenen.
Endnu et DM til Skanderborg Skakklub
Selvom sidste runde stadig er i gang er det nu matematisk sikret at Skanderborg Skakklub har vundet sit 3. DM for hold.
Pokalen overrækkes i dag efter 9. runde er færdigspillet. I den forbindelse inviteres alle klubbens medlemmer til en “lille” reception efter kampen er spillet, hvor klubben vil være vært for pizza og lidt til ganen.
Runden forventes afsluttet omkring kl. 14.00 – 15.00


