Allan
Team Nordea Skanderborg bider sig fast i toppen
Efter weekendens runde i skakligaen har Team Nordea Skanderborg bidt sig fast i toppen af skakligaen. Sammen med Brønshøj, der ligger 1 point foran, er Team Nordea Skanderborg favorit til at vinde det danske mesterskab i holdskak.
I weekenden var lokalrivalerne Nordre fra Aarhus på besøg. Historisk set har Nordre altid været et hold, som har givet Team Nordea Skanderborg kamp til stregen.
Med afbud fra Jonas Bjerre, Daniel Semcesen og Rasmus Svane tegnede det også denne gang til at blive en lige match med Team Nordea Skanderborg som kneben favorit. Skak.dk spåede Nordre uden chancer og forventet score var 4,61-3,39. Læs resten
Team Nordea Skanderborg – Nordre livedækning
Følg kampen Team Nordea Skanderborg – Nordre i skakligaen søndag den 3. december fra klokken 12.00 på dette link http://www.liveskak.dk/2017/ht/liga/r3/m2/
Sejr i skakligaen
Det blev til en sejr på 5-3 over Aarhus/Skolerne, da skakliagen blev skudt i gang i går. Aarhus/Skolerne er sammen med bl.a. Team Nordea Skanderborg med i favoritfeltet og netop derfor var det vigtigt med en sejr. Sejren kom i hus uden tab af partier. 6 gange remis samt gevinster til Jonas Bjerre og Mads Hansen var resultatet. Jonas vandt et flot parti over Uffe Vinther-Schou og Jackie var ikke uheldig med af få remis i en meget tabt stilling.
I dag er modstanderen Hillerød, der i år er blevet forstærket med GM Sune Berg Hansen. Det tegner til en meget tæt match med Team Nordea Skanderborg som kneben favorit.
Partierne kan følges live fra klokken 10.00 på dette link http://www.liveskak.dk/2017/ht/liga/r2/m5/tfd.htm
Odensemesterskabet 2017
110 spillere dyster i denne weekend i Odense om Odensemesterskabet. 4 spillere fra Skanderborg Skakklub er med. IM Mads Hansen, FM Jonas Bjerre og IM Bjørn Møller Ochsner spiller med i den bedste række og Christian Frambøll spiller med i basis 2.
Første runde blev spillet fredag og både lørdag og søndag er der 2 runder dagligt.
Turneringen kan følges live på http://liveskak.dk/2017/odensemesterskabet.
Møde Europamester Jonas Bjerre tirsdag 19. september kl. 18.30
REMA 1000 EMT
Weekendens REMA 1000 EMT blev gennemført med 44 deltagere. I forhold til sidste års EMT var det en fremgang på 14 deltagere.
De 44 deltagere var inddelt i 3 mesterrækker og 4 basisrækker.
Et stort tillykke til Peter Grove, der sikrede sig en udelt sejr i Mester 2 og til Kristian Overgård, der i fin stil vandt Basis 4.
Opgaver i køkken og turneringssal blev løst og udført med stor ekspertise til alles tilfredshed.
Flere af deltagerne takkede for en turnering, hvor arrangementet totalt set nærmede sig det perfekte.
En stor tak til Kell og Anni for en super indsats i køkkenet og til Bjarne Tornbjerg og Bjarne Rasmussen, der ledede slagets gang med ro og ekspertise samt til Holger, Vibeke og Hans, der alle bistod med afviklingen.
En kæmpe tak til REMA 1000 i Skanderborg for deres støtte til de fine præmier, som var med til at tiltrække et meget stærk felt af spillere.
Samlet set blev turneringen en succes både organisatorisk og sportslig, og vi afholder REMA 1000 EMT igen til næste år og gerne med endnu flere af klubbens medlemmer som deltagere.
Ny sæson
Sommeren er ved at være forbi og en ny sæsonstart nærmer sig.
I weekenden 18. til 20. august er vi vært for vores årlige Rema 1000 EMT. Turneringen afvikles på Morten Børup skolen med 1 runde fredag, 2 runder lørdag og 2 runder søndag. Der er tilmeldt 32 spillere og du kan tilmelde dig frem til 16. august. Tilmelding på hjemmesiden eller på skak.dk
Første klubaften bliver tirsdag den 29. august, hvor dørerne åbnes i klubbens lokaler klokken 18.30.
Allerede ugen efter starter Klubmesterskabet, som igen i år afvikles med 8 mands grupper. Tilmelding bliver tilgængelig på hjemmesiden og på skak.dk indenfor et par dage.
Generalforsamling
SKANDERBORG SKAKKLUB
Afholder ordinær generalforsamling tirsdag, den 18. april 2017 kl. 19.00 i klublokalerne, Sundhedscentret, Sygehusvej 7, Skanderborg
Dagsorden ifølge vedtægterne:
- Valg af dirigent:
- Bestyrelsens beretning:
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab:
- Fastsættelse af kontingent:
- Bestyrelsens plan for aktiviteter i det kommende år:
- Indkommende forslag: (skal være formanden i hænde senest 3 dage før generalforsamlingen)
- Valg:
Formand. Allan Erik Schmidt Andersen – modtager genvalg.
Bestyrelsesmedlemmer:
Poul Nørgaard – modtager ikke genvalg.
Bestyrelsessuppleanter 2 personer:
Bjarne Berring Rasmussen – modtager genvalg
Holger Heiredal – modtager genvalg
Kasserer Bjarne Tornbjerg, bestyrelsesmedlem Kell Hansen og bestyrelsesmedlem Vibeke Grue er ikke på valg i 2017
Revisor:
Torben Gregersen – modtager genvalg
Revisorsuppleant:
Per Buttenschøn – modtager genvalg
- Eventuelt
Efter generalforsamlingen er klubben vært for to stykker smørrebrød og en ostemad.
For at deltage i spisningen skal man tilmelde sig på tilmeldingsseddel på klubaftener senest 11. spril 2017.
Temaaften om Europa Cup i aften
Afsluttende dobbeltrunde på Niels Ebbesens Skole lørdag og søndag
Følg den afsluttende dobbelt runde enten på nettet eller live on location.
Der spilles i dag lørdag kl. 14.00 og søndag kl. 10.00. Spillested Niels Ebbesens Skole i Skanderborg.
http://liveskak.dk/2017/ht/liga/r8/m4/index.htm


