Nyhed

Fredericia – Skanderborg 4-4

Referat af Jackie Andersen

Først færdig var undertegnede, der i dag også var holdleder grundet sygdom hos Allan.

Partiet går ikke over historien som det mest spændende. Adesh var fredeligt indstillet med de hvide brikker og byttede nogle brikker og stillingen var helt lige. Remis efter ca 2 timers spil. ½ – ½

Næste mand var NVP, som med de hvide brikker, strammede den lidt for meget. Pludselig kunne modstanderen vinde NVPs dronning, men det så han ikke. Men computeren siger alligevel næsten -3, da han tager imod NVP remis tilbud. En heldig halv til os. 1-1

Læs resten

Sådan tænker en middelmådig FM’er – tirsdag 18/3

Overskriften er Nicolai Brondt’s oplæg til en spændende aften tirsdag den 18/3. Og oplægget lyder som følger:
Jeg vil gerne vise jer nogle af mine egne udvalgte partier, hvor jeg vil forsøge at gøre jer klogere på, hvordan jeg tænker skak under et parti. 
Vi kommer ikke til at sidde og regne en masse svære varianter. 
Vi vil i stedet have fokus på, hvordan man kan tænke og håndtere forskellige skakproblematikkere. B.l.a kommer vi ind på følgende: 
– Hvordan undgår du de største katastrofer, når du bliver overrasket i åbningen? 
– Hvordan spiller jeg et godt midtspil? 
– Hvordan skal jeg spille, når jeg er i tidnød. 
Og hvad med, når min modstander er i tidnød? 
– Hvordan vinder jeg mine gode stillinger?  
Det skal nok blive en lærerig aften, hvor vi også får mulighed for at grine af en middelmådig FM’ers mange fejl. 
Jeg glæder mig til at se jer.
Mvh. FM Nicolai Brondt

Bent Larsen 90 år!

Det er godt nok ikke særligt klubrelevant, men lige præcis i dag d. 4. marts 2025 ville vores alle sammens inspirator og læremester, stormester Bent Larsen, være fyldt 90 år. Det fortjener en skål, så tænk lige på vores fælles mester, når du tager en godnatdrink 🙂

Mulighed for Skak udenfor Skakklubben

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at vi fortsat spiller skak i Bellis i Ældresagens regi på mandage – den første mandag og den tredje mandag hver måned til og med maj måned, hvorefter vi går på sommerferie og genoptager til september. Det er fra kl. 1000 til kl. 1200. Eneste krav er, at du er medlem af Ældresagen. Næste gang er førstkommende mandag den 3. marts 2025.

Hvis du vil spille mere skak, er der nu også mulighed for det den 2. og 4. mandag i måneden fra kl. 1430 til kl. 1600 i Kirkecentret i Højvangen ved den nye kirke. Her kan man bare møde op og få et spil skak. Der serveres gratis kaffe og småkager, og der er ingen krav om medlemsskab af folkekirken eller andet. Jeg var der i går, hvor der var 6 deltagere. Skakbrikker og ure er lånt af Skakklubben. Næste gang er den 10. marts 2025.

Sponsorer
Guld sponsor
TeamBlue
Steel Coating A/S
Nordea
Bronze sponsorer
Arkiver