Dårlig dag på kontoret
Tabeller lyver sjældent, og det gør stillingen i årets 2. Division, Grp. 3 desværre heller ikke: Vores før så stolte 2.-hold er ved at tage (endnu) en elevatortur – denne gang i sørgeligt nedadgående retning. Dvs. divisionen har tre “halvbløde” hold, der skulle slås for at undgå de to sorteperpladser, nemlig os, Horsens 1 og Evans 2 – og de to skulle endda møde hinanden i 6. og næstsidste runde, mens vi skulle op mod et af de rigtigt gode hold, nemlig Aarhus/Skolerne 2. Men ved et godt resultat i dag ville give os et godt udgangspunkt inden det direkte showdown mod Horsens i sidste runde.
Desværre var guderne ikke med os i dag. Første mand færdig var Jan Rode på topbrættet, som spillede sort i en englænder (c4, e5 etc.) mod historiker og skakfilosof John Rendboe. Rode spillede yderst aktivt og fulgte op med et hurtigt f5 og siden f4 for at pirke lidt til Hvids fiancettoopstilling med g3 og Lg2. Desværre nægtede Hvid at rokere lige ind i Rodes fremskudte kongefløj, og pludselig fes det hele ud i en remis. Men det var en ok start, og ½-½. Vi var med.
Tavs på nabobordet havde tilsyneladende godt fat i sin mand. I en benoni fik Bjerre senior (som altid) godt fat i centrum og K-fløjen og en del pres på en sagesløs bonde på d6, en bonde der endda var svær at dække. Men Sort var opfindsom og konverterede et tvunget tårnoffer til en evig skak. Øv, og 1-1. Det så jo stadig godt ud, men derfra lignede det altså en rigtig dårlig dag på kontoret for os alle.
Stilingen 1-1 fik lov at stå længe, inden de næste resultater begyndte at rulle ind. Ja, faktisk blev alle seks tilbageværende partier afsluttet det sidste kvarter inden tidkontrollen. Først Morten (på 4.), der som Hvid naturligvis spillede London: 1 d4 og 2 Lf4. Det universelle gummisystem, men Sort stækkede med d6 effektivt den sorte løber og slap endda afsted med fremstødet e5. Morten hold fint balancen, lige indtil at “nogen” havde brugt al hans tid, og stillingen kollapsede til 1-2. Øv, og det skulle bare blive værre! Fuldstændig som en samling dominobrikker ude af kontrol.
Fjerde mand færdig var reserve og formand, Allan, der i bunden spillede Hvid i en benoni – som Tavs. Formanden slap egentlig godt fra åbningen, men Sort havde en grim løber på g7 og fik på en eller anden måde tryllet hele pointet ud af anstengelserne. De nærmere detaljer fortaber sig i min egen tidnød, men mere øv og 1-3.
Femte mand færdig var NC på 7. Han og modstanderen sad desværre klemt lidt inde ved et fjernt vindue, så det var fra min pind svært at se, hvad der egentlig skete, men endnu et nul blev det til. Aaaaaargh! og 1-4.
Nogenlunde samtidig blev vor vor unge helt Christian (6.) færdig. Som Hvid i en spansk McCutcheon (3 Lb5 Lc5) pressede han længe på i en halvåben stilling. Klart en god stilling, angreb på kongefløjen og sandsynligvis en gevinst til os.en noget gik galt, for pludselig var vor man en bonde bagud i et slutspil med T+L+3B vs T+L+4B, og merbonden var en giftig, fri b-bonde. Det hele fes ud i et slutspil med 2B vs 3B, en fjendtlig forvandling og til slut et lidt for instruktivt slutspil med K+2B (f5 og g6!) vs K+D. Bønderne nåede langt, men Hvid fik aldrig sin konge til for alvor at holde den sorte dame borte. Håbet var naturligvis den klassiske remisstilling med en enkelt bonde på f7 og Kh8, så når bonden slås er der pat. Desværre kom Sorts konge også med i slaget, så endnu et rundt nul og 1-5. Meget surt.
Ca. samtidig blev holdchef Colin færdig. Han spillede (naturligvis) semislavisk D-gambit med sorte bønder på e6, d5 og c6. Med Colin og Morten siddende på 4. og 5. kan vi være sikre på, at mindst ét alle de otte partier ender som en Caro-Kann, slavisk, semisavisk eller lignende. Der SKAL bare stå en sort bonde på c6, og snart efter stod alle centrale bønder (hvide som sorte) på de hvide felter. De kunne lige så godt have spillet dam, men Colin fik fremtvunget det gode og optimistiske e6-e5 og slap godt fra det. Sådan i 30 træk, inden “noget” gik galt, og vi nettede endnu et nul til 1-6.
Sidste mand var referenten Claus, der nåede langt ud i en gensidig tidnød og af samme grund ikke fik fulgt ret meget med i de andre dominopartier det sidste kvarters tid. Undskyld. Modstanderen var den “gamle” kandidatspiller og tju-bang-ekspert Vagn Jensen, som altid har spillet frisk og særdeles angrebsivrigt. Så som Sort valgte Claus en pirc (1 e4 d6, 2 d4 Sf6, 3 Sc3 g6), en yderst skarp og tveægget åbning, hvor begge skal spille nøjagtig. God kur mod søndagstræthed, og Claus slap endda godt fra åbningen, fik hurtigt lokket Hvids e-bonde for langt frem og nåede frem til en flad afbytning af Hvids stærke centrum. Desværre gav lidt skødesløst spil to deplacerede, sorte officerer på dronningfløjen, og Hvid fik alt for meget initiativ i hans ellers afviklede centrum. Et sort springeroffer for to bønder dæmpede initiativet, men ikke nok, og det effektive angreb slog igennem uden problemer.
Jammer og kommode! 1-7 og meget mindre, end vi havde spil og chancer til. Til gengæld bliver modstanden mindre kras næste år i A-rækken…..
Den helt igennem triste stilling ses HER.
Skriv et svar