Sejr og nedrykning til 2.-holdet


Det skete i de dage, at der udgik befaling fra divisionsturneringslederen, at sidste runde i 2. div. gr. 3 skulle skrives i mandtal. Desværre har sæsonen mildest talt været kedelig med pil nedad, så det var ikke med den store optimistisme, vi satte os til brætterne ved fællesafslutningen i Silkeborg. Fed tradition i øvrigt, hvis bare vi havde haft mere end et teoretisk håb om overlevelse.

Dagens modstander var Horsens 1 i det, vi for to runder siden troede ville blive et direkte møde om nedrykningen. Not so, for Horsens havde i næstsidste runde tabt slemt til Evans 2, så det pludsleg var dem, vi skulle overhale. Med 18 pt til dem og 14½ tilbåde os og Horsens, var kravet altså en gevinst over Horsens og mindst 4½ point mere, end Evans scorede i dag. Det så ikke let ud, og det blev ikke let.

Efter et par timer var første mand færdig: Referent og skrivernisse Claus (4.), der som sort i en pirc fik en fin, balanceret stilling med gode chancer till begge. Desværre drev stillingen over i noget meget lukket, og med udsigt til klodens dårligste løber på g7 (godt pakket ind af uflytbare, sorte bønder påh6, g5, f6, e5 og d6) tog vor mand remisen, da den blev tilbudt – naturligvis efter at have konsulteret holdchefen Colin. ½-½, men derfra gik det hurtigt op ad bakke for os.

Næstemand færdig var Jonas’ far (Tavs, 2.) der som sort blev udsat for en Trompowsky (1 d4 Sf6; 2 Lg5). Det gav en ret åben stilling, hvor Tavs elegant spillede Da5 og ophævede bindingen på f6, samtidig med at han selv lavede en. Derfra udmanøvrerede han sin sagesløse modstander og efter officersgevinst og mattrusler en masse var det slut. Flot spil og dagens bedste skanderborgindsats til 1½-½.



Tredje mand færdig var reserven Anders (8.). Han var sort i en mystisk, afslået Albins modgambit (1 d4 d5, 2 c4 e5, 4 e3 e4). Næppe set mange gange før i den etablerede tteori, og 3 – e5-e4 kan umuligt være godt. Bd5 blev svag og gik siden tabt, og siden tabte ex-formanden endnu en bonde, men havde dog en masse spil ad to halvbåbne b- og c-linjer. En halv time efter havde Anders pludselig en dronning mere og satte hurtigt mat. Ikke helt efter spil og chancer, men det er også bedre at være heldig end god (citat Capablanca!). 2½-½.

Et sjældent billede af en modstander: Skakforfatter og forlægger Henrik Mortensen, som lige er hjemkommet fra endnu et ophold i Australien.

Rode (1.) var næste mand færdig. Henrik Mortensen spillede frækt Alekhines forsvar (1 e4 Sf6, 2 e5 Sd5) og kom som altid under pres. Hvids centrum i en Alekhine bliver altid imponerende, men kan være svært at holde. Efter ca. 20 træk havde spillerne i fællesskab opdigtet en ret fantasifuld bondestilling:
Hvid: Ba2 b2 d5 e5 g3 h2
Sort: a7 b7 c7 f7 g7 h7

I den slags stillinger skal Hvid “bare” holde sit centrum og et par officerer, men det kan også være svært nok. Sort angreb ivrigt fra siden med de lette officerer, men Rode holdt hovedet koldt, fik byttet en masse af og nettede en c-bonde i forbifarten. Spredte bønder blev samlet igen, og de to centrale fribønder i centrum vandt let til 3½-½. Det begyndte at se muligt ud. Mindre slemt end før i hvert fald, for Evans var ikke overraskende ved at få bank af værterne på bordene ved siden af.



Morten Ras. (5.) spillede – tadaaaaa! – Hvid i en London (1 d4 og 2 Lf4), men Sort spillede det aparte b7-b5, Lb7 og b5-b4. Heldigvis fik han i skyndingen plantet sin d-bonde på d5 og derved neutraliseret sin egen flotte løber. Undervejs fik Morten hovedparten af sine egne bønder plantet på sorte felter og startede en slags kongeangreb, ofrede en springer på f7 og endte med at få T + 2B for 2 S. Oveni havde Morten mere tid tilbage end modstanderen, noget der sidst er sket en gang i midt-90’erne.

En fribonde på b7 kostede Sort en officer, men han spillede videre på en fribonde på d4 – lige indtil Hvid fik byttet damer og så havde et tårn i overskud. 4½-½.



Colin (6.) var oppe mod Horsens’ holdchef, formand Tim Bjerre, i – tadaaaaa igen! – en Caro-Kann. En af livets sikre momenter, og Colin kom godt ud af det hele, fik afviklet fordelagtigt og endte hurtigt i et slutspil med T + 7B på hver side og god springer mod dårlig løber. Sort havde alle chancer, og da Tim siden kludrede, faldt hele pointet ned i Colins og Skanderborgs fælles turban til 5½-½.

Så løb vi desværre tør for held. Niels Christian (7.) havde Hvid i en fransk afbytter (trækomstilling), fik afviklet en masse træ og stod glimrende i et rent bondeslutspil med 2 x 6 næsten symmetriske bønder på a b c d + g h. Det kan man bare ikke tabe, men NC kludrede sig ind i for mange afbytninger og fik især byttet to forbundne bønder på b og c mod to isolerede fætre på a og d. Til sidst var der kun fire bønder tilbage
(g4+h3 vs g5+h4), og som enhver skoleskakelev på Sølvspringerniveau ved, er det oppositionen, der gælder. Det glemte NC desværre, så målet blev et selvmål, og det stod nu 5½-1½. Fandens!



Sidste mand var Kai (3.) som Hvid i en slow-motion-version af engelsk tilsat fiancettoer. Efter laaaang tid lykkedes det Kai via initiativ på kongefløjen at ofre en kvalitet og siden skakke sig til en springer, og så troede vi alle på en gevinst. Men nej. Sort fandt godt modspil i centrum og på dronningfløjen, og da Evans samtidig havde scoret et par points, var løbet kørt, og man enedes om remis til 6-2.

Vores eneste gode match denne sæson, men too little, too late. Øv og sgu, men that’s life, og næste sæson hedder det så M-rækken, som vi meget vel kan risikere at vinde. Det vil definitivt forvandle os til et sandt elevatorhold.

I toppen var det Esbjerg og Springeren Kolding, der var de største kandidater, men ejendommeligt nok tabte begge hold i sidste runde. Springeren kun 3½-4½ til Aarhus/Skolerne, mens Esbjerg kun fik 2½ mod Viby. Til slut manglede vestjyderne 1½ point.

Dagens træk? Desværre ikke fra en af vore folk, men fra et af nabobordene, hvor Jørn Bach Sørensen (Sort; Evans 2) fandt et fantomtræk i nedenstående stilling. Hvid, Michael Damgaard Flink Sørensen (Silkeborg 2), har lige spillet Db3 og troede vel, at der var tvangsmæssigt damebytte og en vindende fribonde, der trisser i mål. Det troede tilskuerne også.


Michael D. F. Sørensen vs.
Jørn Bach Sørensen. Sort trækker og vinder!


Sort fandt imidlertid supertrækket: 1- Sg4!!, og Hvid og alle tilskuerne måbede om kap. Th2 er en trussel af de slemme, og ved fxg4 følger Dg2 el. h1 med mat.
Hvid svarede det eneste spillelige 2 Sc2, hvorefter Sort kan bytte på damer på b3 og gafle den nu udækkede springer på c2, naturligvis efter mellemtrækket Sf2+ med gode, sorte gevinstchancer. Det skete, men den sorte springer er svær at redde hjem, så Sort må nøjes med at ofte den for Bg3. Stadig en bonde i overskud, men partiet endte alligevel remis. Men Sort glemmer næppe sit superhiv lige foreløbig.

En vigtig halv til Evans i kampen for at blive i divisionen. Havde Silkeborg og Kai vundet, havde vi det ene point, vi manglede. Og hvis og hvis. Det er ikke i denne match, vi skal lede efter de missede chancer, men i en af de foregående seks runder, hvor vi godt nok ikke har været prangende.

Den helt igennem triste slutstilling er HER.

DSU’s referat findes på skak.dk.

Views All Time
Views All Time
1697
Views Today
Views Today
1

En kommentar til Sejr og nedrykning til 2.-holdet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer