VM for hold i Astana, Kazakhstan

Udgivet 16. marts 2019 | Af Claus Qvist

Godt skjult af vor hjemlige holdturnering er det lykkedes 10 af verdens stærkeste skaknationer at spille om intet mindre end VM i holdskak. De fleste stærke nationer var der, men ikke alle sammen i lige stærk opstilling. Fx manglede amerikanerne Caruana, So og Nakamura, men deres næst- og tredjebedste kæde er stadig en del bedre end ethvert hold, Danmark har kunnet stille den seneste menneskealder.

Russerne var uden nypensionisten Kramnik og bl.a. Svidler, men stadig med flotte ELO’er fra fx Karjakin, Grischuk og Artemiev. Også Kina og Indien var i stærke opstillinger, og også England (uden Short måtte tilskrives gode chancer. Azerbaijan manglede Mamedyarov og Radjabov, og Armenien var slet ikke med. Til gengæld var der i mangfoldighedens navn plads til Egypten og Iran, Iran som for få år siden var under dansk niveau, men som nu har nogle superunge talenter med skyhøje ELO-tal. Parham Maghsoodloo ligger på næsten 2700 og er stadig teenager. De vil frem, de iranere.

Til gengæld meldte Frankrig fra 14 dage før start, og gav herved Sverige en chance for at gøre det umulige, som den danske fodboldlandshold jo gjorde det i 1992: Vinde uden at være kvalificerede og endda også det lavest ratede hold.

Det skete dog ikke. Russerne lagde sig i spidsen fra start og sejlede sikkert i mål med 16 pts = kun to afgivne matchpoints. Den alsga sker ellers sjældent for de evige favoritter. Andenpladsen var der nere kamp om, men søreme om ikke England med 13 pts. kneb sig ind foran de stærke Kina og Indien. Til gengæld for den missede medalje kan Indiens Abidhan glæde sig over bedste performance på topbrættet.

Sverige stillede med et rimeligt blødt hold, men stadig med 2700-kandidaten Nils Grandelius på topbrættet (og resten < 2500), og han gjorde det egentlig udmærket med gevinst over Naiditsch og remiser mod fx Karjakin og Yi. Sverige blev da også kun nr. næstsidst.