2.-holdet cruiser overlegent i mål

.
Sæsonens letteste kamp! Ikke fordi Syddjurs er et dårligt hold (det er de absolut ikke), men fordi vi ved de seks foregående massakrer havde fjernet enhver spænding om mesterskabet. Vi var allerede 12½ point foran nr. 2 og kunne selv ved 0-8 ikke længere hentes.

Som altid spillede alle rækkens hold i samme lokale – hjemme i Bellis, så der var med 64 spillere i sving ikke meget plads. Heller ikke til håndtryk før og efter partiet pga. den eskalerende Coronavirus.

Klokken blev 19.00, formand Torkild bød alle de gæstende klubber velkommen, og kampleder var som (næsten) altid vores totalt uundværlige Bjarne B. Rasmussen, som udover en ivrig indsamling af resultater fik en behageligt let aften.

Vores kamp bar i høj grad præg af vores uindtagelige føring, for aldrig før er der blevet pølset så meget på de ellers så kampglade brætter. Men når nu der ikke er noget at spille for udover æren? Hurtigst var Peter Grove (2.), der som hvid i en underlig benoni tog remis efter allerede 11 træk(!). ½-½ uden at nogen fik stress.

Det gjorde Tavs (3.) heller ikke. Han spillede sort i en halvåben Londoner (d4, d5 + Lf4), hvor hvis havde en åben e-linje, mens sort havde en åben c-linje. Den hvide opstilling synes at være en syddjurs-specialitet, for Klaus (1.) og Morten (5.) endte gennem trækomstilling i nærmest identiske stillinger. Fuld balance, og efter 13-14 træk delte Tavs og modstanderen i porten. 1-1.

Kai (4.) fik også en doven dag på kontoret. En afslået D-gambit kom aldrig over remisgrænsen, og efter kun 1 t. 20 min. gad de ikke mere. Pølse nr. 3 og 1½-1½.

Holdchef Colin (8.) prøvede noget længere at trænge gennem modstanderens parader. Han var for en gangs skyld hvid i en caro-kann afbytter (exd5, cxd5) og fik rimeligt godt spil. Damerne røg, og vor mand sad med 2T, 2L, 6B mod 2T, L, S, 6B, men vigtigst var den åbne h-linje. Det lignede en skanderborggevinst, men Colin kunne ikke dirke den sorte stilling op, så det fes ud i endnu en halv – dog den første, der ikke var en pølseremis. 2-2.

Christian Frambøll (7.) mener nok selv, at hans sæson med to nederlag i holdturneringen har været noget trist, men det fik han i den grad rådet bod på i dag. Den mystiske åbning lignede en blanding mellem benoni, en lukket sicilianer og totalt kaos. En kvalitet blev ofret for en bonde og initiativ i centrum, og det hele kulminerede med et smukt tårnoffer i centrum. Røgen lettere, og Christians sprælske officerskorps med D, 2L, S var klart modstanderens D, 2T overlegne, og Syddjurs opgav ved udsigten til mat – endog med stort overskud til at rose Frambølls smukke spil. Dagens (sæsonens?) bedste skanderborgparti og 3-2. Vi havde hermed mindst 42½ points og ny scoringsrekord for Mesterrækken.

Skriverkarl Claus Qvist (6.) startede som hvid flot i en dobbelfiancetto’et D-gambit-lignende stilling. Modstanderen opgav centrum med dxc4, og Claus fik et flot centrum med tilhørende initiativ. Klart spil på gevinst, men sort fik desværre lukket op for en effektiv godtepose af modspil, og det er tvtivlsomt, om stillingen nogensinde kom afgørende over remisgrænsen. 3½-2½.

Umiddelbart efter tog Morten (5.) også remis. Som Tavs havnede han som sort i en Londoner med halvåbne e- og c-linjer, men stillingen virkede hele tiden balanceret, selvom vor mand gjorde en del forsøg. Til sidst var det D + T + seks bønder til hver uden taktiske chancer, og spillerne delte. 4-3. Morten har i år scoret flotte 7/8 og har nettet 50 ratingpoints til igen at være over de forjættede 1900.

Sidste mand var igen-igen-igen Coach Klaus på toppen. Også han blev mødt af en halvåben Londoner, men fik bedre end Morten og Tavs udnyttet sin c-linie til en flot tårndublering. Det vinder man langt fra altid på, men det gør man, når man kan kombinere sig til bonden på c2 og dermed også en svag, isoleret, hvid d-bonde at angribe. Fokus skiftede fra D-fløjen til K-siden og et begyndende angreb, indtil Klaus fik bundet de passive, hvide brikker så meget op, at d4 faldt. Udsigten til at være to bønder bagud plus sorts forbundne fribønder i centrum fik hvid til at hejse det hvide flag. 5-3, sæsonens dårligste resultat for os.

Hvad man til gengæld ikke kan forbedre: Ankermanden Klaus har på 1.- eller 2.-brættet scoret perfekte 7/7!!

Med 44½ endte vi 14½ foran nr. 2 Silkeborg (8 mp) og Syddjurs (5 mp) med hver 30, Åbyhøj med 29½ og VRS1 med 29. Efter spilstop lignede VRS ellers en 2’er med 31 points, men de nederste to brætter i VRS-Åbyhøj stod tomme på begge sider(!), så ingen hold fik pointene. To gange 0-0, og kampen endte med den sjældne score 3½-2½ til Åbyhøj.

Vores scoringsprocent blev 79,5 % og vi overgik den tidligere scoringsrekord i Mesterrækken med imponerende 2½ point. Den gamle rekord satte SK1968 i sæsonen 2015/16, men de scorede “kun” 75 % og var “kun” 7½ point foran, så vi må godt have lov at være lidt stolte af os selv. Tak til vore forældres sønner!

Så det gik jo egentlig let nok; det svære bliver så at forsvare vores ophold i 2. division, men vi håber på ikke at miste for mange spillere til det periodevis lidt sultne ligahold, men vi er godt polstrede, og hvis bare ikke Bundesligaen ligger i Xtracon-weekenderne, har vi gode chancer. Næppe for at rykke op, men i hvert fald for at blive i divisionerne til en behagelig forandring.

Den imponerende slutstilling findes HER.

Views All Time

818

Views Today

1