Halloween-skak på Chess24

Screenshot fra starten af PigMan vs. PsychoClown

.
I disse coronatider skal der tænkes kreativt, og det gør de også hos Chess24.com. Dér har man nemlig her i weekenden inviteret 16 spillere til en lidt speciel knockout lynturnering, hvor alle spillere i halloweens ånd spiller med en maske, så man faktisk ikke ved hvem, der spiller. Det ved modstanderen så heller ikke, før det hele er overstået. Titlerne blev afsløret (FM, IM, GM), men ikke navnet, og så kunne folk eller skrive ind undervejs og gætte.

Først når en match (tre lynpartier plus eventuelt armageddonparti) er slut, smider taberen masken og afslører sig selv. Vinderen forbliver inkognito og går videre.

Fredag spilledes første runde, hvor deltagerne mødtes i tvekampe, og pga. anonymiteten kunne man opleve så spændende matcher som “SpookyPlayer”, “IndianTiger”, “TheKillerClown”, “Trick-Treat”, “Alien007”, “Knigtmare2020” og 10 til. Det kan allerede her afsløres, at den enlige, danske deltager spillede under aliaset “PsychoClown”, og hvem og hvordan skal jeg ikke afsløre her.

Alle partier blev sporadisk kommenteret af en evigt snakkende, men ikke særligt oplysende tyske IM Anna Rudolf. Hun kommenterede meget andet end selve partierne, så forvent ikke noget dybt kursus i dronninggambit. Men pga. anonymiteten var det en sjov måde at lave turnering på.

Video (4 timer!) fra 1. runde (16 deltagere, 8 matcher) findes HER.

Kvartfinale (2. rd; 4 matcher), semis (3. rd.; 2 matcher) og finale findes HER.

Og hvordan gik det så? Jo, Your Grave Digger med en meget Lolitaagtig maske (tjek billede!) vandt en snæver sejr over Pumpkinhead, men hvem der gemmer sig bag de to aliaser, skal du ind på video nr. 2 (slutningen) for at se. Det kan dog afsløres, at begge to er særdeles kendte super-GM, og at Chess24-ejer Magnus Carlsen ikke var med i turneringen.
.

Screenshot fra et af finalepartierne med Your Grave Digger
mod Pumpkinhead, begge to GM’er i topklasse.
Views All Time
Views All Time
590
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer