TePe Sigemann starter i dag + update x 2

Jonas ifølge det officielle turneringsbillede.

.
Så oprandt dagen: Jonas Bjerre debuterer som Karpov-erstatning i den stærke traditionsturnering TePe Sigemann i Malmø. Otte mand spiller syv runder round-robin, og at det ikke bliver let, ses af, at Jonas med sine ikke-EM-justerede 2550 er klart lavest ratede spiller i feltet. Den eneste under 2600.

Feltet føres an af Jorden van Foreest (2691), der som bekendt satte hele verdenseliten til vægs i Wijk an Zee i januar, foran Gawain Jones (2684) og Nils Grandelius (2666).

Følg Jonas på Chess24 i dag fra kl. 14, jysk tid. Han starter med hvid mod Gawain Jones, som han spillede remis mod til EM (dog som sort).

Turneringens hjemmeside.

Skak.dk’s artikel inkl. liste over tidligere vindere.

.
************************************** UPDATE **************************************
.

TPS 1. runde. Jonas har forrest ryggen til kameraet.
Modstanderen er Gawain Jones.

.
Det blev desværre et dansk nul i første runde i et parti, hvor Jonas slap bedst fra åbningen, men blev udspillet i midtspillet.

I dag fredag skal Jonas have de sorte mod den jævnaldrende supermand fra Tyskland: Vincent Keymer. Partistart kl. 14 jysk tid. Keymer tabte torsdag til den topratede van Foreest og vil sikkert sætte alle sejl ind på at vinde fredag. Følg med på Chess24.

.
************************************** UPDATE 2 **************************************
.

2. runde blev lige så udramatisk som 1. var dramatisk – i hvert fald på tavlen. For mens 1. rd. gav fire afgjorte partier, producerede 2. rd. fire remiser – Jonas som sort mod Keymer.

3. rd. starter lørdag kl. 14 jysk tid, og Jonas møder som hvid den indiske supermand Nihal Sarin, som ligger næsten 100 ELO højere end han selv. Følg med HER.

Dagens øvrige møder er Van Foreest – Short, Grandelius – Bacrot, og Jones – Keymer.

Views All Time
Views All Time
129
Views Today
Views Today
1
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer