Snævert nederlag til 2.-holdet

.
Når det regner på præsten, drypper det på degnen. Det siger man i hvert fald, og det gælder også skakkens verden. Atter en gang er det jo lykkedes divisionstyrneringsledelsen at klaske weekenderne for de forskellige divisioner sammen, og når samtidig vores Ligahold skal bruge reserver nedefra (bl.a. pga Jonas Bjerre i Riga), skal de tages nedefra = fra 2.-holdet. Vi stillede derfor langt fra op i teoretisk stærkeste opstilling, da vi søndag d. 31. oktober troppede op i Haderslevs hyggelige lokaler. Gode, lyse spilleforhold og übervenlige værter. Så trods mandefaldet opad: What’s not to like?

Prof. ELO forudsagde en meget lige match (4,12-3,88 til Haderslev), og det blev det i den grad også. .

Holdleder Henrik Svane var første færdige skanderborger. Åbningen var noget, salig Enevoldsen i Verdens Bedste Skak ville have kaldt “dronningbondespil”, og underligt nok tillod modstanderen (hvid) et par centrale afbytninger, så han selv fik en soleret dobbeltbonde på d3 og d4. Det lignede allerede en sort fordel, men bondekomplekset var slet ikke så let endda at angribe, og allerede efter 12 træk kom første remistilbud. Afslået, men ikke så længe efter kom nr. 2, og det blev modtaget. ½-½.

Antonio Clerico er styrkemæssigt til 2.-brættet (i dag), men har haft en del spillepauser og er frivilligt dumpet længere ned ad styrkelisten til 6.-brætter. Han spillede sort i en mystisk, siciliansk drage, som set udefra gav hvid mest – især da han lavede et ultrafrækt fremstød f2-f4-f5-f6 og siden en åben f-linje med et par fine tårne på. Hvorfor det ikke gav mere, vides ikke, men Antonio holdt balancen, og de delte pointet ret hurtigt. Nu: 1-1.

Kai Munk spillede hvid på 3. og viklede sig ind i en stærkt fordelagtig dronninginder med både tempofordel og terræn. Efter to timers spil mente jeg selv, at Kai stod bedst af alle skanderborgere. Og når først Kai har en god fordel, slipper terrieren den ikke igen – måske. For et eller andet sted i gevinstførselsen gik noget galt, og så kunne en noget slukøret Kai fortælle, at han havde opgivet. Virkeligt ærgerligt, og nu stod det 1-2. Vi var bagud 🙁
.

.
Skriverkarl Claus Qvist var på 5. oppe mod den legendariske Kai Bjørnskov, en gang en superspiller over 2300, 15-dobbelt sønderjysk mester(!) og i årtier meget aktiv som leder i skoleskakken. Svært at matche, men det må så gøres på brættet. Det blev en kongeinder med Claus bag de hvide brikker, og vi fik efter 12-13 træk en stilling, vi begge var ret tilfredse med. Men hvid havde held til at presse spillet ud i flere halvtvungne afbytninger af først de hvidfeltede løbere og siden damerne. Kongefløjen blev låst, sort sad med sin dårlige løber på g7, og så gik hvid igang med kontraen på D-fløj og i centrum. Det blev nok langt mere kompliceret end nødvendigt, men båden holdt vand, og det sønderjyske ex-mester opgav. Jeg var ganske tilfreds med hele forløbet, så partiet kommer nok på hjemmesiden efter en computeranalyse og måske et Klaus Berg-tjek. Skanderborg havde udlignet til 2-2.

Jan Rode på 1. havnede som hvid i en ret rolig pirc og havde efter mine begreber fint greb om tingene. Ingen stor fordel, men en rimelig “edge” i en solid stilling. Alle analyser viste også, at hvid stod bedst, men i et forsøg på at lave noget genialt endte Jan pludselig med en bonde i undervægt, og så gik det at for hurtigt baglæns for vores nykårede seniordanmarksmester. En ret kedeligt nederlag i en stilling, der bestemt ikke burde være tabt. Surt show, men den slags sker, og så var vi igen bagud 2-3.
.

.
Tilbage sad Frambøll (8.), Colin (4.) og Morten (5.), og de trak den alle langt ud i overtiden, inden afgørelserne tikkede ind. Christian Frambøll var den første af de tre. I bunden blev han som sort udsat for den aggressive Panov-variant i den ellers meget solide caro-cann. I det komplicerede midtspil kunne hvid havde scoret en kvalitet, men prisen havde været løberparret, så det blev et “nej tak”, og man byttede i stedet hovedparten af træet af. Tilbage var et let vundet tårnslutspil (for sort) pga. en generende fribonde på b-linjen. Den viste sig at være helt ustoppelig, og med udsigt til at komme en hel dronning bagud opgav hvid. Godt gået, Christian. Nu igen helt lige: 3-3.

Colin på 4. er efter flere år under de 1900 igen over mestergrænsen. Hans elskede semislav gav som altid en stabil stilling med meget lidt pludselig action – en slags slow-motion-skak. Det blev det bare ikke ved med,for hvid komplicerede voldsomt med grimme trusler om kvalitetsgevinst. Det lignede en hvid gevinst, men Colin holdt balancen flot og slog de hvide styrker baglæns. I hvert fald indtil han måtte af med to lette for et tårn. Oveni var Colins konge slemt presset, og han var nærmest uden modspil. Men så er det godt, at verden har opfundet den åbne stilling med den evige skak, for midt i den gensidige tidnød får Colin plantet en herlig skak på baglinjen. Modstanderen turde ikke udfordre validiteten, men tog trækgentagelsen. Flot reddet af Colin til den ultimativt mest lige stilling inden mållinjen: 3½-3½.
.

.
Morten på 7. var (igen) sidste mand. Han spillede (surprise!) hvid i en London (d4 og Lf4), men midt i kampen var det sort, der havde både udvikling og terræn. Det så ikke rigtig ud. Oveni spillede begge spillere ultra langsomt. da anne andre partiet havde passeret 20 træk, var Morten og modstander kun lige nået 10. Kort efter var damerne byttet af, og Morten sad med et godt slutspil (2T, S, L, 7B vs. 2T, 2L, 6B), men fulgte ikke godt nok op. Oveni afslog Morten i træk 32 et remistilbud, fortsatte gevinstspillet og endte med at stå tykt til tab med et enligt tårn mod T, L og B. Det formildende var, at den enlige bonde var en randbonde (h-) og løberen af den forkerte farve (sortfeltet), som ikke beherskede forvandlingsfeltet på h1, så Morten skulle “bare” bytte tårne af. Det lykkedes desværre ikke, og vor godt kæmpende mand måtte opgive. 3½-4½.

Sådan en dag er det godt, der spilles om brætpoints og ikke matchpoints!

Men tæt match, og begge hold kan sagtens finde steder, hvor der kunne hentes et halvt point hist og her. Fx stod vi til gevinst på et eller tidspunkt i alle tre tabspartier – og vi stod også på et tidspunkt til tab i begge vores gevinster. Så resultatet var sikkert rimeligt nok spil og chancer taget i betragtning.
.
Link til stillingen i 2. div. gruppe 3

Link til de individuelle scorer

.
Gruppen synes ret lige, men dog med Skolerne 2 med det mest slagkraftige hold. Vi skal godt nok have trukket et par gode spillere baglæns fra Ligaholdet for at have en chance dér.

.

***************** UPDATE *****************

.

Computerne er ubønhørlige i deres dom. Så uanset hvor fint og kontrolleret, jeg selv (Claus Q.) syntes, partiet var gået, fandt Stockfish på et mikrosekund alle hullerne i osten, og jeg stod slet ikke så overlegent, som jeg selv troede under partiet.

En mikrofordel inden finalen var, hvad det kunne blive til, hvorefter jeg i et anfald af misforstået genialitet lavede et gevaldigt tabstræk, som min venlige modstander straks efter gengælder ved en endnu større bøf. Det vindende gendrivelse i form af et voldsomt kvalitetsoffer på f2 havde jeg slet ikke set – og det havde han heller ikke, før det dukkede op i nogle sidevarianter under hyggeanalyserne bagefter. Min modstander og jeg er også 141 år gamle tilsammen…..

Fra de to store bøffer var der til gengæld ingen slinger, og jeg kørte partiet hjem uden svinkeærinder. Men surt at skulle ned på minus en masse, selvom det kun var en periode på ét træk, og selvom det var begyndende tidnød.

Stram op, kære Claus!