Skanderborg 4’s kamp mod SK 68 VI d.18. 1
Det skorter lidt lidt på gode resultater for dette vort 4. hold. Til ovennævnte kamp var vi klare rating favoritter. Men ratingtal er et, mens faktiske resultater noget andet. Resultatet blev det modsatte af forventede, som var 5½-2½.
Jeg så ikke meget til de enkelte partier, men lidt har jeg da .Torben Gregersen spillede mod den førhen stærkere spiller Graham Taylor, der dog er faldet lidt af på den. Torben tilkæmpede sig en remis efter godt og energisk spil. Asger J. Andersen spillede mod en førhen stærk skoleskakspiller, som stadig spiller godt. Asger kæmpede bravt, men sluttelig blev overmagten for stor, og Asger måtte se sig besejret. Anders Dyhr Nørløv havde også lige spil langt hen i partiet, men om det var den begyndende Corona, der gjorde udslaget, ved jeg ikke, men enden blev, at Anders tabte.
Også Anders Haarup tabte. Iflg eget udsagn havde han stået skidt det meste af partiet, og så er det jo op ad bakke.
Jeg selv vandt hurtig en bonde og stod rigtig godt, men desværre kludrede jeg i overgangen fra midtspil til slutspil og tabte bonden igen, og derved fik modstanderen en fribonde, som jeg ikke formåede at standse, og så var det slut. Axel Nielsen havde fornøjelsen af en af deres 2 kvindelige spillere og efter lige spil enedes man om remis. Leif Møller Hansens modstander var også en kvinde, Da jeg så det, syntes jeg, at Leif stod bedst, men galant som han er, så delte man pointet. Thomas Jose Brandt Hansen var vist den, der var hurtigst færdig,, og heldigvis var det med gevinst til følge. Jeg så eller hørte ikke, hvad der skete. Altså et nederlag på 2½-5½. Desværre ligger vi sidst i tabellen og skal møde 2’eren i sidste runde, som afvikles her i Skanderborg. Men efter de nye afviklingsregler, så rykker vi ikke ned.