Oprejsning mod Angola og ny nedtur mod Letland

Det var sgu ikke godt, det OL-herrerne præsterede mod Zambia, men heldigvis havde gutterne ikke tabt modet og var helt klare mod nabolandet mod vest, Angola. Og det blev præcis lige så meget spil til det afrikanske mål, som man kunne ønske. Resultatet 4-0 taler sit fine og tydelige sprog, og så er det bare at glæde sig til mandagens møde mod Letland.

Det er nu Allans tur til at sidde over, så opstillingen hedder: Jonas, Mads, Thybo og Haubro.

Som man kan se af tabellen gik der igen-igen grus i maskineriet mod en modstander, hvor Danmark (igen) var ret klar favorit. Hvorfor det går så galt, ved jeg ikke, men vores folk spiller åbenbart bare under evne.

Jonas startede ellers fint; havde en lille fordel efter åbningen og fik ofret damen mod to tårne, men mere end “lige” blev det ikke – i hvert fald ikke før Jonas begyndte at spille upræcist, og så slog modstanderen til. Øv, men på topbrættet er det svært at undgå stærke modstandere.

Mads’ parti kom vist aldrig udenfor remisgrænsen, så remis var vel både korrekt og retfærdigt. Det gjorde Thybos til gengæld. Nede på tredjebrættet efter et år med blødende rating er han næsten håndplukket til at være den store scorekarl, og allerede efter 16-17 træk begyndte hans fordel at være stor nok til gevinst. Og den blev kun større og større. Dagens bedste, danske indsts (i Open).

Og Haubro? Han har helt glemt alt det gode spil fra DM – et spil, der gjorde, at han blev udtaget til landsholdet. Dvs. computeren mener, at han holdt balancen til træk 48 og et slutspil med D+T+5B mod D+T+6B. Men så kom bøfferne buldrende. Sort (Haubro) troede måske, han havde et kongeangreb, men det havde han ikke. I stedet røg der et par sorte centralbønder, hvid fik angrebet, og sort blev spillet ned under gulvbrædderne.

Det bliver spændende at se/høre Sunes video fra i dag. Den kom tirsdag eftermiddag og er både ærlig og deprimerende plus lidt optimistisk, for “ingen taber jo med vilje……”. Der har åbenbart været en del kritik på de sociale medier. Link i bunden af artiklen.

I mellemtiden kan vi kigge på statistikken. Thybos og Allans flotte scorer dækker desværre over, at holdet ikke har mødt rigtig stærk modstand, så den forventede score er tårnhøj, og alle undtagen Thybo har sat points til. Yderpunkterne er, at Thybo har vundet hele 0,9 ELO, men Martin Haubro ikke overraskende har hældt 14,3 points over bord.
.

SpillerQatarZambiaAngolaLetlandTaiwanSamlet scoreELO +/-
Jonas Bjerre½101½/3-7,9
Mads Andersen½1½2/3-4,0
Jesper Thybo1½113½/4+0,9
Allan Stig1½12½/3-1,7
Martin Haubro1001/3-14,3
De individuelle scorer ser pletvist flotte ud efter to store sejre og to minimale nederlag. Indtil videre har Thybo, Allan Stig og til dels Mads imponeret mest med deres spil, men turneringen er lang endnu.

.
Og modstanderen i femte runde? Chinese Taipei = Taiwan. Geopolitisk en varm kartoffel pga. deres ultragiftige nabo med store imperieendenser. Senest opildnet af russernes angreb på nabolandet Ukraine. Kina har i årtier truet med noget tilsvarende mod Taiwan, så længe leve den fredselkende kommunisme. Eller noget…….

Taiwan er vildt gode til kinesisk skak og mah jong, men skakligt er der ikke de store traditioner på øen. Holdet er faktisk så tilpas ringe, at selv jeg ville kunne komme på det – endda uden stiletter, løse håndled og juridisk kønsskifte. Det kan ikke slå fejl, men det har jeg vist sagt før – og taget fejl.

Vi kan slutte med et citat fra Sune Berg: “Vi er ikke kommet her ned for at spille mod et krykhold fra Letland – og tabe“. Den slags undgås som bekendt bedst ved at begynde at vinde 🙂
.

Partierne fra tredje runde

Sune Bergs video over tredje runde Gennemgang af Mads’ parti

Fjerde runde mod Letland

Sunes forsinkede video fra fjerde runde Ikke overraskende ret deprimerende, men repekt for at forsøge at forklare, hvad der dog sker inde i hovederne på det unge hold

Parringerne for femte runde (Danmark skal møde Taiwan = Chinese Taipei, snit godt 1900!)

Femte runde mod Taiwan (Jonas sidder over)

Views All Time
Views All Time
354
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer