Fire halve mod Finland
.
Det ku’ have været bedre, men det kunne så sandelig også have været meget værre. Finland med godt 2400-2450 i snit var en del stærkere end de tidligere modstandere ved dette OL, men dog stadig pænt bagud på alle brætter i forhold til Danmark – især når Danmark igen stiller i stærkeste opstilling fra 1-4: Jonas, Mads, Thybo, Allan Stig. Danmarksmesteren Martin Haubro synes af ukendte årsager at have vundet en permanent bænkevarmerplads efter fire partier, svingende spil og to points.
Sporten kort: Fire balancerede stillinger, der alle fes ud i remiser uden den (for mig at se) store dramatik. De to sorte blev hurtigt delt, og tilbage var vores to hvide, men mere end stolpe-ud fik vi ikke ud af det.
Det bringer de danske scorer op som følger:
| Spiller | Qatar | Zam. | Ang. | Letl. | Taiw. | BD | Finl. | Alb. | Score | ELO +/- |
| Jonas Bjerre | ½ | 1 | 0 | 1 | ½ | 3/5 | ||||
| Mads Andersen | ½ | 1 | ½ | 1 | 1 | ½ | 4½/6 | |||
| Jesper Thybo | 1 | ½ | 1 | 1 | ½ | 1 | ½ | 5½/7 | ||
| Allan Stig | 1 | ½ | 1 | 1 | 0 | ½ | 4/6 | |||
| Martin Haubro | 1 | 0 | 0 | 1 | 2/4 | |||||
| Total | 3½ | 1½ | 4 | 1½ | 3½ | 3 | 2 | 19/28 |
Oppe i den sjove ende er Indien 2 fortsat godt med og slog her Cuba 3½-½. Indien 2’s unge topmand, Gukesh, har fortsat maximum, nu 7/7, og en præstationsrating på over 3300(!)
I ottende venter der Danmark endnu et land, “vi burde slå”, nemlig Albanien, som ratingmæssigt er marginalt svagere end Finland. Altså igen danske favoritter som i alle de øvrige matcher. Spilstart 11.30 jysk tid.
.
7. rundes partier mod Finland


